Cecilie Røes Andersen - Ejer af Karting.dk

Cecilie Røes Andersen - Ejer af Karting.dk

Jeg hedder Cecilie og jeg er 23 år gammel. Det er mig, der står for drift af hjemmeside, sociale medier samtidig med, at jeg også skriver artiklerne. Jeg har arbejdet som skribent for karting.dk (daværende gokartweb.dk) siden 2015, da jeg dengang drømte om at blive journalist. Jeg endte dog med, at vælge en helt anden retning og er i dag i gang med min kandidat som ingeniør i Product Development and Innovation på SDU. Selvom jeg aldrig blev journalist, brænder jeg stadig for både gokartsporten og det at skrive artikler. Mit ønske er, at Karting.dk fortsat skal være et sted, der kan forene og samle essensen dansk karting.

Om karting.dk

Konceptet bag karting.dk startede helt tilbage i 2003 under navnet gokartweb. Gokartweb udviklede sig fra blot at være en kalender over de danske løb til at være et debatforum og nyhedssite, der bragte artikler og billeder fra dansk og international karting.  Artiklerne på gokartweb.dks nyhedssite strækker sig hele vejen tilbage til 2004. Gokartweb har fulgt racerkørere som Kevin Magnussen, Michael Christensen, Christian Lundgaard og Nicklas Nielsen siden de først startede i gokart.

Sidenhen blev domænet karting.dk opkøbt og omdannet til en køb- og salgsside for gokartudstyr. Både gokartweb.dk og karting.dk blev hurtigt danskernes fortrukne gokart-sites.

I 2021 skiftede begge sites hænder og blev slået sammen under karting.dk. På karting.dk kan man læse nyheder fra dansk og international karting, købe og sælge udstyr og debattere om alt indenfor karting!

Scroll til toppen