DSK1: Spændende race i OK og OK Junior

Første afdeling af DSK løb i denne weekenden af stablen på Rødby gokartbane. 104 kørere var tilmeldt fordelt på 7 klasser: Cadett Mini, Cadett Junior, OK Junior, OK, DASU Junior, DASU Senior og KZ2. Der blev kørt et løb om lørdagen og et løb om søndagen. Efter en lang pause fra DSK efter coronarestriktionerne i sæson 2020, var det med nerver på og følelserne uden på tøjet for mange af kørerne.

Fordeling af point

Tidtagning og kval heats: 40, 35, 31, 28, 26, 25, 24, 23… point

Prefinale: 80, 70, 65, 62, 61, 60… point

Finale: 100, 85, 75, 70, 67, 66… point

Hurtigste tid i finalen: 10 point

Weywadt fuldstændig ubesejret i OK Junior

OK Junior lagde et stort felt til med hele 24 kørere; så der blev budt på spændende race over weekenden.

Dog var det Jonathan Weywadt, som var fuldstændig ubesejret om lørdagen med sejr i tidtagning, begge heats, prefinalen og finalen. Der var ikke en finger at sætte på den fine kørsel fra Weywadt. Det var dog ikke helt uden kamp, August Therbo var nemlig flere gange oppe og snuse til førstepladsen. Det blev dog til en flot anden plads i finalen for August. Anton Saugmann Güllich kørte sig til lørdag finalens hurtigste tid, og altså 10 ekstra point i mesterskabet. Lørdagens tredjeplads blev besat af August Stensholm, som havde kæmpet sig op igennem feltet fra en startplacering som nr. 8!

Om søndagen lykkedes det ikke Weywadt at få fuld plade – Anton Saugmann Güllich snuppede nemlig sejren i andet heat. Dog var Weywadt stærkt tilbage i prefinale og finalen, som han vandt med den hurtigste tid.

OK Junior top-5 lørdag:

  1. Jonathan Weywadt
  2. August Therbo
  3. August Stensholm
  4. Villads Lindenskov
  5. Anton Saugmann Güllich (Hurtigste tid)

OK Junior top-5 søndag:

  1. Jonathan Weywadt (Hurtigste tid)
  2. Anton Saugmann Güllich
  3. August Therbo
  4. Tobias Bille Clausen
  5. Christian Dannemand Jørgensen

Søndagens podie: Fra venstre: Anton Saugmann Güllich, Jonathan Weywadt, August Therbo

Jonathan Weywadt i finalen

August Stensholm og mekaniker Mads E. Hansen

OK: Marius Kristiansen og Alexander Hartvig øverst på podiet

Det 16-mand store felt i OK bød på lidt mere diversitet blandt vinderne end i OK Junior: Marius Kristiansen tog sejren lørdag, mens Alexander Hartvig søndagens sejr. Der var også flere forskellige vindere af de forskellige heats, så alt i alt et spændende race i OK.

Det var Alexander Hartvig, der lagde hårdt ud med at sætte den hurtigste tid i tidstagningen samt at vinde begge heats i lørdagens løb. I prefinalen røg Hartvig dog lidt tilbage i feltet og Valdemar Aggerholm tog prefinalesejren. I finalen overraskede Marius Kristiansen, da han fra en fjerdeplads fik kørt sig frem til førstepladsen og sikrede sig pladsen øverst på podiet. Alexander Hartvig satte finalens hurtigste tid.

Marius Kristiansen øverst på podiet: Kasketten passede lige oven på bøllehatten

Søndag gjorde Alexander Hartvig comeback, da han tog sejren i finalen. Det så ellers lyst ud for Valdemar Aggerholm som satte tidtagningens hurtigste tid og vandt begge heats, men i prefinalen udgik han med blot 2 omgange tilbage, mega ærgerligt. Også Marius Kristiansen udgik fra prefinalen. Emil Dybæk Scheef vandt prefinalen og skulle dermed starte fra pole-position til finalen, det blev dog Hartvig som tog førstepladsen i finalen, men Emil kom ind på en flot andenplads. Victor Wolfsohn sluttede søndagens finale på tredje pladsen. Selvom Valdemar Aggerholm var udgået i prefinalen lykkedes det ham at kæmpe sig op igennem feltet til en flot 4. plads samt at sætte finalens hurtigste tid!

OK Top-5 lørdag:

  1. Marius Kristiansen
  2. Rasmus Andersen
  3. Emil Dybæk Scheef
  4. Alexander Hartvig (Hurtigste tid)
  5. Victor Wolfsohn

OK top-5 søndag:

  1. Alexander Hartvig
  2. Emil Dybæk Scheef
  3. Victor Wolfsohn
  4. Valdemar Aggerholm (Hurtigste tid)
  5. Frederik Lystrup

Sejrsjubel fra Alexander Hartvig

Søndagens podie: Fra venstre: Emil Dybæk Scheef, Alexander Hartvig og Victor Wolfsohn

Alle weekendens resultater kan ses på appen Speedhive.

Scroll til toppen