Marco har farten til mere end en 17. plads

Efter hjemkomsten fra Sarno i weekenden 28-29. februar talte jeg med Ruben Sørensen, far til Marco. Han kunne fortælle, at Marco faktisk havde rigtig god fart i karten i Sarno, så der er håb om endnu bedre resultater i næste løb.

Marco Sørensen (til venstre) sammen med teamkammerat Rasmus Haugaard

Ruben fortæller om Marcos løb
Marco startede som nr. 12 i finalen. Da der var kørt 4-5 omgange havde han fået kæmpet sig op på en 6-plads og med rigtigt god fart i karten så det meget fint ud. Men pludselig mistede motoren bundtræk, og han faldt stille og roligt tilbage igennem feltet til en 17-plads. Det viste sig senere at det var kaburatoren som havde mistet trykket.

Lidt ærgeligt da han ellers havde været stærkt kørende hele weekenden, og bla. sat tredje hurtigst tid af alle i sine kvaliheat. Men det ser lovende ud for de næste løb, da det ser ud som om vi har speeden.

Her på gokartweb krydser vi fingre for Marco og de andre danskere, der snart tager til Italien igen. Næste løb for Marco er 2. afdeling af det italienske mesterskab. Det køres i weekenden 27-28. marts i Lonarto

Rigtig god fornøjelse!

Scroll til toppen