Sejr til Weywadt og Güllich i OK Junior

Jonathan Weywadt lavede “hattrick” da han tog sin tredje sejr i træk i DSK mesterskabet, da han vandt lørdagens løb. I søndagens løb måtte Weywadt dog rykke et skridt ned på podieskamlen, for her var det Anton Saugmann Güllich, der tog sejren.

Ingen ridser i lakken for Weywadt

Der var, igen, ikke en finger at sætte på det flotte race, der blev leveret af Jonathan: Tidtagning, begge heats, prefinale og finale blev alle vundet af den unge sjællænder. Finalens hurtigste tid blev også sat af Weywadt, der altså igen sikrede sig 10 ekstra point i mesterskabet, som han desuden fører med 1001 point efter weekenden ned til Anton Güllich som har 874 point.

Victor Trudslev Nielsen tog lørdagens andenplads mens Villads Lindenskov tog tredjepladsen.

Jonathan Weywadt (#33)

Güllich ubesejret i søndagens løb

Om søndagen blev der vendt op og ned på OK Junior feltet. Her var det nemlig Anton Saugmann Güllich, der var ubesejret som vinder af både tidtagning, begge heats, prefinale og finale samt finalens hurtigste tid! Om lørdagen var Güllich udgået fra finalen, så det var noget af et comeback i søndagens løb.

Anton Güllich (#178) sejrsjubel over målstregen

På trods af, at det ikke blev til den øverste plads på podiet for Weywadt, leverede han alligevel en imponerende præstation: Efter at være udgået med tekniske problemer i første heat og dermed en skidt startplacering i prefinalen, startede han finalen fra en 7. plads, hvorfra det lykkedes ham at køre sig frem til en afsluttende andenplads i dagens løb.

Det var igen Villads Lindenskov, der løb med tredjepladsen.

Victor Trudslev er “dagens figther”

Dagens figtherpokal gik til Victor Trudslev Nielsen, da det lykkedes ham i finalen at kæmpe sig fra helt bagerst i feltet (16. plads) og frem til en flot fjerdeplads. Victor var desværre ikke selv tilstede til præmieoverrakkelsen, så her måtte teamkammeraten Romeo Haagh træde til og modtage pokalen:

Victor Trudslev Nielsen (#50), dagens fighter!

Romeo Haagh modtager stolt fighterpokalen for teamkammeraten Victor Trudslev!

Lørdagens top-5Søndagens top-5
1. Jonathan Weywadt1. Anton Saugmann Güllich
2. Victor Trudslev Nielsen2. Jonathan Weywadt
3. Villads Lindenskov3. Villads Lindenskov
4. Freya Normann4. Oliver Hedegaard
5. August Stensholm5. Gustav Rude Dragsted

Se alle weekendens resultater på Speedhive.

Scroll til toppen