107 kørere til Dansk Rotax Challenge og DM 1

Løbene blev afviklet på Midtjysk Karting og var med flot vejr – oplagte og glade kører – meget fin stemning og masser af spændende heats fyldte denne første Rotax Challenge. MKK kunne ikke have fået en bedre start på sæsonen. Kørerne viste hele weekenden fantastisk godt og fair race.

Morten Dons gjorde det rigtig godt i sin Lenzo Kart.

Challenge 1 – Rotax Senior
Her var weekendens store overraskelse Morten Dons, som vandt løbet. Lørdagens tidtagning vandt han på en af de sidste omgange og derefter var der ingen, der kunne stoppe ham. Denne tidtagning var i øvrigt meget tæt – 2 /10 adskilte de første 11 kører. 35 kører var mødt frem til tidtagningen. De indledende heats blev vundet af henholdsvis Morten Dons, Mike Hansen og Kasper H. Jensen. Morten tog sig herefter pænt af pre- finalen og finalen. Vinder af OB/ Master klassen blev Frank Elling.

Rotax Challenge Senior – Top 6

1 Morten Dons LENZOKART
2 Henning Eidjord BIREL
3 Andreas H. Jensen JASMIN
4 Thomas Eidjord BIREL
5 Kasper H. Jensen SWISS HUTLESS
6 Rasmus Wendelbo SODI KART

Challenge 1 – Rotax Junior
Her var det Niklas D. Knudsen fra Vojens Karting Klub der stod for opvisningen. Tidtag-ningen blev dog vundet af Nicki E. Kristensen foran Niklas D. Knudsen og Nicki Petersen. Niklas D. Knudsen vandt sikkert både pre- og finalen. I pre- finalen var han fulgt af Alexander Weiss og Martin Andersen. Martin var startet på en af de sidste pladser på gridden efter uheld i det indledende heat. Flot kørt op i det 32 mands store felt.

Første afdeling af Ladies Cup 2009 blev vundet af Chris Thorsen foran Kia Kjærsgård, Sofie K. Møller og Line B. Petersen

Rotax Challenge Junior – Top 6


1 Niklas D. Knudsen MACH1
2 Nicki E. Christensen BIREL
3 Martin Andersen SWISS HUTLESS
4 Alexander Weiss INTREPID
5 Martin Høgh EKS
6 Morten Mathiasen MACH1


Her er Niklas D. Knudsen (7) og Nicki E. Christensen (31) i kamp om placeringerne.

Rotax DM MINI
BRP Rotax, Østrig har ikke Rotax Mini klassen med i deres VM program, og derfor køres der i denne klasse, ikke om en gratis adgangsbillet med alt kartgrej betalt til Rotax Verdensmesterskaberne. Rotax Mini kørerne må derfor “nøjes” med et Rotax DM som øverste mesterskab. Her var det så første afdeling – og her var det Mikkel O. Pedersen, der stod for opvisningen. Han tog simpelthen alt – fra tidtagning til finalen. Frederik Schandorff var lige så sikker på anden-pladsen hele vejen igennem. Nicolaj Nielsen, Nicolaj Kandborg, Frederik Lynge, Mathias Wallenius og Mathias Sponholtz var navnene, der sloges om pladserne bag de to førende.

Rotax DM – MINI – Top 6

1 Mikkel O. Pedersen SWISS HUTLESS
2 Frederik Schandorff INTREPID
3 Nicolaj Nielsen MACH1
4 Nicolaj Kandborg MS KART
5 Frederik D. Lynge SWISS HUTLESS
6 Matias Wallenius HAASE


Her er vinderen af MINI klassen, Mikkel O. Pedersen.

DM 1 – Rotax DD2
25 kører stillede til start i denne klasse. Mange nye ansigter i klassen. Tidtagningen stod Jan Andreasen for. Toer var Bo Jensen foran overraskelsen – Marc Lykke. Nr. fire var Nick Palk foran en altid velkørende Peter Dyhr. I pre- finalen var der pludselig tre af de nye ansigter på pladserne efter Jan Andreasen. Marc Lykke blev nr. 2 foran Peter Lundstrøm og Jan Faurschou. Men – sikker finalesejr til Jan Andreasen.

I DD2 OB/Master klassen var det Jesper V. Christensen der løb med førstepladsen foran Niels Ejnar Christensen. Nr. 3 blev Jan Bladt foran Lars Lambertsen og Niels Larsen. I den lidt tungere DD2 klasse var det Bjarne Jensen der løb med førstepladsen foran Thomas Nymark og Åge Jensen.

Rotax DM 1 – DD2 – Top 6

1 Jan Andreasen TONY KART
2 Nick Palk MS KART
3 Marc Lykke SWISS HUTLESS
4 Michael Espersen MS KART
5 Peter Dyhr CRG
6 Jan Faurschou TONY KART


Her er Jan Andreasen i sin helt anonyme Tony Kart – det er hermed bevist, at flotte klistermærker ikke giver mere fart.

Søndagens heat blev lige så spændende som lørdagens, og nu var det point til Rotax DMér, der blev kørt om. Flotte og fine felter med masser af godt go kart kørsel med mange gode overhalinger – det var go kart underholdning

Rotax DM Senior 1

Søndagens heat var super underholdning – og igen var det Morten Dons der satte tempoet. Toer ved tidtagningen var Andreas Jensen foran Per Gremstrup.

Første kvalifikationsheat gik til Morten Dons foran Mads Thomsen.

Andet kvaliheat gik til Per Gremstrup foran Mikkel Mansa.

Tredje heat gik til Mads R. Thomsen foran Per Gremstrup. Morten Dons satte sig på pre- finalen foran Nicolai Kristensen og Mads Thomsen. Per Gremstrup kom ind som nr. 4 foran Mikkel Mansa, Kasper H. Jensen, Mike Hansen og Rasmus Wendelboe.

Morten Dons sluttede weekenden med maner og tog også pænt finalen. To af de norske kører havde søndag taget de skrappe midler i brug, og det resulterede i et sort flag – mange mente at flere af slagsen havde været på sin plads.

Rotax DM Senior – Top 6

1 Morten Dons LENZOKART
2 Thomas Eidjord BIREL
3 Nicolaj Christensen MACH1JASMIN
4 Kasper H. Jensen SWISS HUTLESS
5 Mads R. Thomsen SWISS HUTLESS
6 Andreas H. Jensen JASMIN

Rotax DM Junior 1

Tidtagning tog Niklas D. Knudsen foran Jacob Simonsen, Nicki E. Kristensen, Martin Andersen og Nicki Petersen. I pre- finalen var der ikke mange ændringer i toppen, dog var Martin Andersen forsvundet med meka-niske problemer. Finalens 23 omgange gav sikker sejr til Niklas D. Knudsen.

Anden afdeling af Ladies Cup 2009 blev vundet af Celine Friis Arp foran Kia Kjærsgård, Sofie K. Møller og Chris Thorsen.

Rotax DM Senior – Top 6

1 Niklas D. Knudsen MACH1
2 Nicki E. Christensen BIREL
3 Jacob Simonsen SWISS HUTLESS
4 Martin Andersen SWISS HUTLESS
5 Alexander Weiss INTREPID
6 Nicki Petersen SWISS HUTLESS


Her er Nicki E. Christensen, som tog sig af dagens 2. plads i Rotax senior.

Rotax DM Mini 2

Alle Mini kørerne leverede igen flot, underholdende og disciplineret kørsel. Junior og til dels også Senior kørerne kunne måske lære lidt af de yngste Rotax kører.

Mikkel O. Pedersen satte sig igen på tidtagningen fulgt af Frederik Schandorff, Frederik D. Lynge og Nicolaj Kandborg. Pre-finalen gav nøjagtig det samme resultat med Nicolai Nielsen og Jacob L. Hansen på de følgende pladser.

Finalens 22 omgange ændrede ikke meget på resultat med undtagelse af plads 5 og 6. Her byttede Nicolai Nielsen og Jacob L. Hansen plads.

Rotax DM – MINI – Top 6

1 Mikkel O. Pedersen SWISS HUTLESS
2 Frederik Schandorff INTREPID
3 Frederik D. Lynge SWISS HUTLESS
4 Nicolaj Kandborg MS KART
5 Jacob L. Hansen MONZA
6 Nicolaj Nielsen MACH1

Challenge 1 – Rotax DD2

23 kører stillede til start i søndagens løb. Dennis Ladefoged løb med tidtagningen foran Jan Andreasen, Nick Palk og Mach Lykke. Pre-finalen rykkede ikke mange pladser med den undtagelse af Placido Adrisani, der rykkede ind på en fjerdeplads foran Marc Lykke.

I finalen tog Marc Lykke pladsen tilbage, og ellers var der ingen ændringer i toppen. Per Helboe kom ind på en sjetteplads foran Brian Steen.

Brian Steen løb med OB Master klassen foran Jesper V. Christensen og Lars Mogensen. Den lidt tungere DD2 klasse havde Thomas Nymark som vinder foran Åge Jensen.

Rotax Challenge 1 – DD2 – Top 6

1 Dennis Ladefoged SPIRIT
2 Jan Andreasen TONY KART
3 Nick Palk MS KART
4 Marc Lykke SWISS HUTLESS
5 Placido Adrisani M-TECH
6 Per Helbor EKS


Her er dagens DD2 vinder, Dennis Ladefoged.

Rotax klassernes mesterskaber er skudt i gang og et lille fingerpeg er givet med hensyn til de samlede resultater 2009. Intet er dog sikkert i go kart verdenen, så de næste 2 afdelingers resultater bliver spændende at følge. Et er dog sikkert – der er lagt op til de bedste og mest spændende Rotax mesterskaber, der er set.

/Hans Ladefoged, Swiss.dk

Scroll til toppen