7 danskere klar til 2. afdeling af EM

Danskerne er klar til endnu en omgang af EM. Denne gang gælder det anden afdeling på den spanske bane Zuera.

På fotoet ses Christian Lundgaard, foto: Lundgaard Racing

Nicklas Nielsen, Kevin Rossel, Daniel Lundgaard, Nicolai Kjærgaard, Kristian Thorsen, Casper Røes og Christian Lundgaard er de syv danske drenge der i weekenden er klar når det gælder anden afdeling af EM. Denne gang er det den spanske bane Zuera der er vært for de i alt 145 kørere der stiller op i KF og KF Junior.

Zuera i Zaragoza er en bane hvor vi danskere har gjort os nogle rigtig gode erfaringer de foregangne år. Tilbage i 2011 vandt Nicolai Sylvest en WSK afdeling foran Nicklas Nielsen. Samme år vandt Andreas Hansen EM bronzen i KF klassen på banen. Nicklas Nielsen har senere også kørt andre gode resultater hjem på selvsamme bane.  Zuera er en stor, bred og hurtig bane på 1700 meter, som på flere måder adskiller sig fra de baner der hidtil er kørt på i år. Den er kendt for at være rigtig teknisk, og have to svære tekniske svingkombinationer. Udover at Zuera er en hurtig bane der giver gode muligheder for at udnytte motorpower og slipstrøm, så er området også præget af uforudsigeligt vejr. På den her tid af året er 30 grader og høj solskin lige så almindeligt som regnvejr og storm. Kort sagt, afdelingen på Zuera ligger på mange måder op til at blive uhyre spændende. Alt kan vitterligt ske.

Zuera-circuit_NEW_02.jpg
Zuera Karting, foto: CIK FIA

For at komme lidt nærmere ind på danskerne, er der også sket nyt siden sidst. Kevin Rossel havde en rigtig ærgerlig start på EM med motorer der ikke rigtig var optimale i forhold til først på sæsonen. Derfor har danskeren skiftet motorleverandør og kører nu med ONE Engines fra den danske motortuner Ole Haugård. De resterende danskere fortsætter hvor de hidtil har kørt.

KF – 71 kørere

Lando Norris dominerede fuldstændig den første “del” af EM i La Conca, mens Callum Ilott fik lukket bedst af og nu er i front af den samlede EM-stilling. Selvom de to suverænt er i front, så må vi ikke glemme Nicklas Nielsen, Niko Kari, Pedro Hiltbrand, Karol Basz, Tom Joyner og ikke mindst Alessio Lorandi som alle er nogle af de helt store favoritter til et top resultat på Zuera.

KF Junior – 74 kørere

Som i KF er der også i KF Junior to kørere der suverænt har lagt sig i front. Det er Devlin Defrancesco og Enaam Ahmed som begge var suveræne i La Conca. Der er flere der har potentialet til at kæmpe om sejren Zuera, bl.a. Mick Junior, Logan Sargeant, Leonardo Lorandi og flere endnu.

Den første træning starter torsdag, mens kvalifikationen køres fredag.

Husk at følge med live herfra.

Scroll til toppen