Danmarks bedste KF og KZ kørere 2009

Dansk Super Kart 2009 er overstået og Danmarks bedste KF3, KF2 og KZ2 kørere er kåret. Vinderne blev Elliot Winther i KF3, Michelle Gatting i KF2 og Andreas Fasberg i KZ2. Alle tre vandt også deres klasser til  DIF DM løbet i Rødby tidligere på året. Nu med billedgalleri!

Michelle Gatting (32) var hurtig og kørte et næsten fejlfrit løb, da hun sikrede sig den samlede sejr i KF2, hvor både Thomas Krebs (77) og Bo Sørensen satte en del point til. Lars Sørensen (29) kørte også et godt løb og var på podiet både lørdag og søndag.

Se billedgalleri fra lørdagens løb her

Elliot Winther vandt KF3 4 point foran Nicolas Beer
Elliot tog et vigtigt skridt på vej til sejren da han vandt søndagens prefinale foran Nicolas Beer. Dermed kunne Elliot tåle at sætte 14 point til i finalen, og stadig bevare den samlede sejr.

Nicolas gjorde hvad han kunne, da han vandt søndagens finale foran Max Klinkby-Silver, Kean Kristensen, Christian Sørensen. Men Elliot kørte en 5. plads hjem, og dermed nok point til at bevare den samlede sejr i Dansk Super Kart 2009.


Elliot Winther (90) kørte et klogt løb og sikrede sig den samlede sejr i KF3.

Søndagens finaler ændrede kun lidt på den endelige stilling i top 10:

1, Elliot Winther, 1339
2, Nicolas Beer, 1335
3, Kean Kristensen, 1317
4, Christian Sørensen, 1298
5, Kasper Larsen, 1291
6, Kalle Andersen, 1277
7, Max Klinkby-Silver, 1272
8, Martin H. Mortensen, 1250
9, Patrick Jensen, 1236
10, Andreas Friis-Larsen, 1217

Michelle Gatting vandt KF2 vandt med 28 point forspring
Bo Sørensen vandt ellers søndagens prefinale, men satte 26 point til i finalen. Thomas Krebs blev 3er i søndagens prefinale, men satte 14 point til i finalen. Michelle vandt søndagens finale foran Jacob Nørtoft, Jonas Hansen, Dear Schilling og Lars Sørensen – og kunne derfor sikre sig den endelige sejr med et stort forspring til Thomas Krebs og Bo Sørensen.


Bo Sørensen satte sin føring i den samlede stilling over styr med nogle uheldige pointab. Her er han foran franske Jean-Phillipe Guignet (7) og Jeppe D. Christensen (86).

Top 10 i KF2 sluttede som følger

1, Michelle Gatting, 1357
2, Thomas Krebs, 1329
3, Bo Sørensen, 1325
4, Jacob Nørtoft, 1302
5, Kevin Munkholm, 1288
6, Dear Schilling, 1288
7, Jonas Hansen, 1222
8, Lars Sørensen, 1217
9, Magnus Freck, 1205
10, Martin Gøtsche, 1205

Andreas Fasberg vandt KZ2 6 point foran Henrik Lilja
Henrik Lilja vandt søndagens prefinale foran Andreas Fasberg. I finalen var der byttet om på rollerne, så Andreas kunne stille sig øverst på podiet både til søndagens præmieoverrækkelse og til præmieoverrækkelsen i den samlede stilling. Andreas havde ellers ikke det bedste udgangspunkt, da han efter et crash i 2. kval. heat, måtte starte begge finaler fra en 10. plads, mens Henrik Lilja kunne starte begge finaler fra pole position.

Frederik H. Hansen, Michael Bo Andersen og Espen Liseth tog sig af de sidste 3 pladser i søndagens top 5. Gian Cavaciutti havde en rigtig dårlig dag, hvor han fik en 9. plads i prefinalen og en 15. plads i finalen. Dermed satte han sin føring over styr, og med den meget tætte konkurrence i KZ2 røg han ned på en 4. plads.

Her er Andreas Fasberg sammen med AF Competition teamet efter en velfortjent sejr i Dansk Super Kart. Foto: AF Competition.

Top 10 i KZ2 blev

1, Andreas Fasberg, 1327
2, Henrik Lilja, 1321
3, Michael Bo Andersen, 1316
4, Gian Cavaciuti, 1304
5, Frederik Høyrup-Hansen, 1303
6, Mathias Lehrmann, 1288
7, Jan Christensen, 1251
8, Dennis Petersen, 1233
9, Thomas Dam, 1231
10, Kasper Dalby, 1212

Se billedgalleri fra lørdagens løb her

Alle resultater kan ses på dasu.dk

Scroll til toppen