Det glippede for Nikolaj i finalen

I den tiende Winter Cup i South Garda havde Nikolaj Bøllingtoft kørt sig frem til en 8. plads i finalen. Desværre glippede det i finaleheatet, hvor han måtte udgå efter få omgange. De øvrige danskere havde ikke farten til at være med helt fremme. Kun Michael K. Christensen kom med i finalen, hvor han blev nr. 18.

Det blev en kold weekend i South Garda – kun ca. 5 grader om dagen og frostgrader om natten. Sidst på dagen søndag kom der også lidt slud, som gjorde banen glat.

Parolin havde tilpasset en kart helt specielt til Nikolaj, som gerne ville have karten lidt kortere end normalt, og det så ud til at gå rigtig godt. Han startede med at køre sjette bedste tid. Herefter gik vejen til finalen som følger:

1. kval. heat: nr. 2
2. kval. heat: nr. 2
3. kval. heat: nr. 2
Semifinale: nr. 4

Startplacering som nr. 8 til finalen
Nikolaj havde fået en lidt dårlig start på finaleheatet og var kommet ned i lidt tæt trafik. Allerede i et af de første sving blev han påkørt bagfra og fik ødelagt sin køler. Han kørte videre en enkelt omgang men måtte så udgå, og sluttede derfor som nr. 30.

Michael K. Christensen blev nr. 18
Efter at have sluttet som nr. 53 i tidtagningen er det egentlig en fin præstation at nå finalen, og blive nr. 18 ud af de 97deltagende ICA Junior kørere. Der var heller ikke noget tidspunkt i løbet af weekenden, hvor farten var til mere. Faktisk blev Johan Jokinen næsten 20 pladser bedre placeret i tidtagningen.



Du kan læse mere om Michael K. Christensens løb på mkchristensen.dk.

De øvrige danskere nåede ikke frem til finalen.

Se alle resultater på southgardakarting.it

Top 3 i de tre klasser blev som følger:

ICA Junior
Nr. 1 Roberto Merhi, E, Birel / IAME
Nr. 2 Albert Costa, E, Birel / IAME
Nr. 3 Sisso Cunill, E, Van Kart / IAME
Nr. 18 Michael K. Christensen, DK, Gillard / Parilla

ICA
Nr. 1 Simone Brenna, I, Tibi / TM
Nr. 2 Marco Wittmann, D, CRG / Maxter
Nr. 3 Jordan Oakes, GB, Birel / TM

Formula A
Nr. 1 Ben Hanley, I, Maranello / Maxter
Nr. 2 Marco Ardigo, I, Tony Kart / Vortex
Nr. 3 Sauro Cesetti, I, Birel / TM
Nr. 30 Nikolaj Bøllingtoft, DK, Parolin / Parilla

Næste store udenlandske løb er Andrea Margutti Trophy i Parma den 6-7. marts.

Scroll til toppen