DM finaler i Søndersø

Cadett Mini (14 deltagere)

I Cadett Mini klassen var der spænding lige til det sidste. Faktisk var mesterskabet helt åbent inden den sidste finale om søndagen. Duellen stod mellem Mads E. Hansen, som suverænt havde vundet om lørdagen og Frederik Vesti, som førte mesterskabet inden løbet i Søndersø. Mads kørte endnu en flot finale søndag og vandt sikkert, hvilket betød at Frederik skulle slutte 2’er for at tage mesterskabet. Det blev dog til en 3. plads for Frederik og dermed vandt Mads mesterskabet på flest sejre, da de sluttede á point.

Top 5 DM – Cadett Mini 2011:

1. Mads E. Hansen
2. Frederik Vesti
3. Noah Watt
4. Marcus Høst Poulsen
5. Lucas Sommerlund

Hele den samlede stilling kan ses her

Cadett Junior (10 deltagere)

I Cadett Junior klassen stod mesterskabs kampen, inden Søndersø, mellem den førende Andreas Jochimsen, Peter Ravn Bøllingtoft og Patrick Mathiesen. Andreas med et lille forspring, så både Peter og Patrick skulle begge fremad og formentlig tage max. point begge dage for at kunne tage den samlede sejr. Men Andreas var rigtig godt kørende og lukkede reelt mesterskabet allerede lørdag, da han vandt finalen foran Peter.

Top 5 DM – Cadett Junior 2011:

1. Andreas Jochimsen
2. Peter Ravn Bøllingtoft
3. Michael Christiansen
4. Patrick Mathiesen
5. Casper Røes Andersen

Hele den samlede stilling kan ses her

KF3 National (13 deltagere)

KF3 National var endnu engang godt besøgt, med et pænt deltagerantal på 13 deltagere. Magnus Ruud Kjær havde lagt sig i spidsen af mesterskabet, men Mathias Sjøberg var med en sejr i Rødby nu også med i kampen. Det var mellem de to mesterskabet skulle afgøres. Mathias sejrede lørdag, med Magnus som 2’er. En sejr mere til Mathias søndag, ville give ham mesterskabet. Men Magnus kørte en stærk finale søndag og vandt, med Mathias som 3’er og dermed vandt Magnus det samlede DM. 3’er blev Simon Kilov.

Top 5 DM – KF3 National 2011:

1. Magnus Ruud Kjær
2. Mathias Sjøberg
3. Simon Kilov
4. Daniel Kaspersen
5. Ole Petersen

Hele den samlede stilling kan ses her

KF2 National (2 deltagere)

Kun 2 deltagere var til start i KF2 National klassen. Nicolai Petersen og Michael Kristensen. Nicolai var i spidsen for mesterskabet med 2 sejre fra de første afdelinger, mens Michael ikke deltog ved første afdeling. Han tog sejren i Søndersø, men Nicolai tog mesterskabet, to point foran Michael.

Top 3 DM – KF2 National 2011:

1. Nicolai Petersen
2. Michael Kristensen
3. Morten Dahl

Hele den samlede stilling kan ses her

KF2 National Old Boys (6 deltagere)

Inden løbet i Søndersø førte Jan Faurschou med 2 point ned til Rune Andersen og 4 point ned til Michael Kastaniegaard. En ny kører var dog på deltagerlisten i Søndersø, det var Allan Kronow og han vandt så men løbet, med Jan som 2’er og Michael 3’er. Dermed kunne Jan tage mesterskabet, foran Rune.

Top 5 DM – KF2 National Old Boys 2011:

1. Jan Faurschou
2. Rune Andersen
3. Michael Kastaniegaard
4. Carl Petersen
5. Tom Nielsen

Hele den samlede stilling kan ses her

Futura (9 deltagere)

Her var der også spænding til det sidste. Kampen om mesterskabet stod mellem Mikkel Larsen, Henrik Eskildsen, Karsten F. Hansen og Kristoffer Johansson. Det blev Mikkel der trak det længste strå ved at vinde finalen.

Top 5 DM – Futura 2011:

1. Mikkel Larsen
2. Rune Andersen
3. Karsten F. Hansen
4. Kristoffer Johansson
5. Troels Hansen

Hele den samlede stilling kan ses her

Scroll til toppen