Flot fight om nationale mesterskaber

Med 14 deltagere i Cadett Mini, 28 i Cadett Junior og 14 i National A Junior, var det ungdomsklasserne, der leverede den bedste underholdning til weekendens finaler i Søndersø.

I Cadett Junior var der små grupper, der kæmpede indædt om placeringerne både forrest, midt i og bagest i feltet. Her er Daniel Lundgaard (2), Thorbjørn Jørgensen (11), Mathias Sjøberg (26), Rasmus Martinussen (7), Kamilla Willum (10) og Frederik Jørgensen (34). De lå som perler på en snor gennem det meste af lørdagens finale.

Husk at tjekke Gokartweb.dk på Facebook – pt. er det der billedgallerierne fra løbene offentliggøres. Der er lagt 400 billeder ud fra løbet i Søndersø.

Til løbet i Søndersø den 4-5. september blev der kørt de afgørende finaler om de regionale mesterskaber, mens prefinaler og finaler både lørdag og søndag samtidig talte til de landsdækkende DASU Mesterskaber.

Cadett Junior leverede weekendens bedste race

Når man som tilskuer ser på racet i en Cadett Junior klasse med 28 deltagere, hvoraf mindst 8-10 kørere ser ud til at have vinderpotentiale, så mærker man ikke de diskussioner om motorer og andre tekniske detaljer, som har fyldt en del i ryttergården og mellem løbene.

Til weekendens løb i Søndersø var der, efter min mening, mindst lige så spændende race og intens fight, som den tidligere Formel Junior klasse blev rost for at levere.

Lørdag satte Thorbjørn Jørgensen tiden foran Daniel Lundgaard, Frederik Jørgensen, Mathias Sjøberg og Andreas Jochimsen (alle deltagere kørte mod hinanden, men med separat præmiering for hhv. SM og JFM).

Selvom han konstant var fulgt helt til dørs, var det dog Daniel Lundgaard, der gennem hele lørdagen havde marginalerne på sin side, da han vandt 3 ud af 4 heat, og kun måtte nøjes med 2. pladsen i første kval. heat.

Mathias Sjøberg gjorde rent bord i søndagens løb

I søndagens løb var Mathias Sjøberg fra Søndersø Karting Klub suverænt godt kørerende. Han satte tiden og vandt samtlige heat.

I tidtagningen var han efterfulgt af Thorbjørn Jørgensen, Rasmus Martinussen, Frederik Jørgensen og Peter R. Bøllingtoft – sidstnævnte fik en uheldig diskvalifikation i lørdagens tidtagning, og selvom farten var god nok, kom han aldrig rigtig frem i feltet igen.

I både prefinale og finale var der samme rækkefølge på de første 4 pladser. I prefinalen to Patrick Mathiesen 5. pladsen, mens Kamilla Willum snuppede den i finalen.

Daniel Lundgaard kunne efter weekendens finaler kåres som vinder af det samlede Jysk / Fynske Mesterskab, mens Thorbjørn Jørgensen kunne tage sejren i det samlede Sjællands Mesterskab. Mathias Sjøberg fik samlet flest finalepoint og vandt dermed DASU Mesterskabet 2010.

Cadett Mini var helt domineret af Christian Lundgaard

Om lørdagen var Christian Lundgaard konstant under oppasning af Casper R. Andersen, der også var den eneste der vandt et heat over Christian, da han tog sejren i lørdagens andet kval. heat. I lørdagens finale tog Casper føringen, men nogle få omgange inde i heatet mistede han for en gangs skyld koncentrationen og fik baghjulet uden for banen, hvilket var nok til at Christian kunne smutte forbi og tage sejren.

cminitop620.jpg

I lørdagens løb var det de to Kosmic kørere, Christian Lundgaard (2) og Casper R. Andersen (100), der lå tæt sammen hele dagen. Utrolig flot og koncentreret kørt af så unge kørere (Cadett Mini er fra 8-10 år).

Om søndagen var Casper R. Andersen meget uheldig og udgik i tidtagningen. Det gav luft til Christian Lundgaard, der vandt samtlige heat med 7-10 sekunders forspring til Mads E. Hansen.

Casper R. Andersen nåede op på 3. pladsen i prefinalen, men i finalen var det Sebastian A. Hove og Mick R. Sørensen, der tog 3. og 4. pladsen, hvilket henviste Casper R. Andesen til 5. pladsen i DASU Mesterskabet.

Dermed kunne Christian – ligesom sin storebror Daniel – tage den samlede sejr i Jysk / Fynsk Mesterskab, mens den samlede sejr i Sjællandsmesterskabet gik til Sebastian A. Hove. Sebastian var ellers så uheldig at udgå med motorproblemer i finalen, men kunne altså tage den samlede sejr alligevel.

Alexander Lindberg dominerede i National A Junior

Alexander er lige fyldt 12 og efter at have kørt både Cadett Junior og Rotax Mini med stor succes i år, stillede han op i National A Junior til Jysk/Fynsk Mesterskab på Als. Det gik så godt, at han fortsatte i klassen og også vandt lørdagens løb i Søndersø – med sejr i tidtagning og alle heats.

Alexander fik dog rigtig god konkurrence både lørdag og søndag. Lørdag var det mest Marcus Boisen, der pressede Alexander, da han fra den svære 2. plads flere gange tog starten og førte, men alligvel blev indhentet af Alexander.

Alexander har kun deltaget i 2 afdelinger af Jysk/Fynsk Mesterskab, og må derfor nøjes med sekundær placering i mesterskabet, som blev vundet af Marcus Boisen. Sjællandsmesterskabet blev vundet af Frederik B. Hansen (eneste Sjællænder i klassen…)

natajuniorstart620.jpg

Her går starten til et National A Junior heat om lørdagen. Forrest er Alexander Lindberg (14) og Marcus Boisen (95). Marcus lavede nogle rigtig gode starter fra den svære 2. plads – men måtte også ud i sandet for enden af langsiden et par gange.

Morten B. Larsen vandt søndagens finale, men Alexander vandt DM med flest finalepoint i weekenden.

Alexander vandt tidtagningen foran Morten B. Larsen, Marcus Boisen, Nicolai Larsen og Mads Bild. I både prefinale og finale tog Morten dog sejren efter tæt kamp med Alexander. I både prefinale og finale var de to efterfulgt af Daniel S. Kaspersen, som kun deltog i søndagens løb.

Placeringen i DASU Mesterskaberne blev afgjort efter sammenlægning af resultaterne fra prefinaler og finaler både lørdag og søndag.

Her er de samlede resultater af Regionsmesterkaberne og DASU Mesterskaberne i ungdomsklasserne

Jysk / Fynsk MesterskabCadett Mini – 18 deltagere

1. Christian Lundgaard, 1.193 point
2. Casper R. Andersen, 1.183 point
3. Mads E. Hansen, 1.152 point
4. Asbjørn F. Rasmussen, 1.147 point
5. Lasse Junge, 1.146 point

Cadett Junior – 25 deltagere

1. Daniel Lundgaard, 1.190 point
2. Rasmus Martinussen, 1.186 point
3. Mathias Sjøberg, 1.167 point
4. Patrik Mathiesen, 1.149 point
5. Kamilla Willum, 1.130 point

National A Junior – 17 deltagere

1. Marcus Boisen, 1.183 point
2. Morten B. Larsen, 1.176 point
3. Lasse Poulsen, 1.134 point
4. Jacob Hansen, 1.129 point
5. Ole Petersen, 1.128 point
jællands Mesterskab

Cadett Mini – 7 deltagere

1. Sebastian Ammitzbøll, 1.171 point
2. Jannik Dittmann, 1.164 point
3. Noah Watt, 1.158 point
4. Emil Dose, 1.150
5. Bertil Schram, 289

Cadett Junior – 17 deltagere

1. Thorbjørn A. Jørgensen, 1.200 point
2. Andreas Jochimsen, 1.161 point
3. Dennis Mathiesen, 1.149 point
4. Simon B. Hein, 1.142 point
5. Valdemar Risom, 1.131 point

National A Junior – 1 deltager

1. Frederik B. Hansen
Top 5 i DASU Mesterskaberne 2010
Cadett Mini

1. Christian Lundgaard 400 p
2. Mads E. Hansen 390 p
3. Casper R. Andersen 388 p
4. Lass Junge 377 p
Cadett Junior

1. Mathias Sjøberg 393 p
2. Thorbjørn A. Jørgensen 389 p
3. Rasmus Martinussen 389 p
4. Daniel Lundgaard 383 p
5. Frederik Jørgensen 380 p
National A Junior

1. Alexander Lindberg 396 p
2. Morten B. Larsen 383 p
3. Nicolaj Larsen 382 p
4. Mads Bild 381 p
5. Ole Petersen 377 p


Du finder de samlede mesterskabsstillinger her

Du finder resultaterne fra weekendens løb i Søndersø her

Husk at tjekke Gokartweb.dk på Facebook – pt. er det der billedgallerierne fra løbene offentliggøres. Der er lagt 400 billeder ud fra løbet i Søndersø.

Læs også referat fra ROK og National A – klik her

Scroll til toppen