Første afdeling af EM for OK: Marius Kristiansen fører stort, men så rammer uheldet

EM 2021 bød på en noget dramatisk start, da første afdeling løb af stablen i denne weekend på Genk. Med ustadigt vejr, skulle der tages store beslutninger omkring dæk og kart-opsæt, og det var ikke altid, at det var til at forudse, at regnen ville sile ned over en ellers tør bane – Især for Marius Kristiansen fik dette stor betydning.

Gravlund med i finalen i OK – danskerne plaget af uheld

I OK kørte 73 kørere med.

Heriblandt var Sebastian Gravlund den eneste dansker, der gik hele vejen til finalen. Han nåede lige nøjagtigt med efter de kvalificerende heats som samlet nr. 34. Her fik han dog problemer med karten efter sammenstød med en anden kører og måtte desværre udgå fra heatet. Der var dog også seks andre kørere, som udgik fra heatet og Gravlund sluttede dermed, hvor han startede, som nr. 34.

For de andre danskere i klassen var det nogle hektiske kvalificerende heats, faktisk så var Gravlund den eneste af danskerne, som kom igennem alle heats uden at udgå: Både Magnus Terkildsen og Frederik Lund havde DNF i et enkelt heat hver, mens Frederik Lysstrup og Marius Kristiansen begge udgik fra to heats.

Sebastian Gravlund tidligere på sæsonen

Marius Kristiansen bliver kørt af under blåt flag – fra pole position!

For Marius Kristiansen blev et smart valg om, at putte regndæk på fuldstændig afgørende:

Marius tog nemlig en fuldstændig forrygende start i sit tredje heat, hvor han simpelthen tager pole position på første omgang efter at være startet fra 18. pladsen! Kommentatoren kan heller ikke holde sig tilbage og udbryder “Oh my godness, it’s Marius Kristiansen … Take a bow, wet tyres were the way to go”

Marius holder hovedet koldt og kører et flot race, hvor han holder fast i sin pole position – lige indtil det forreste af feltet når frem til det bagerste af feltet, som skal overhales med en omgang: Her bliver køreren, der får blåt flag forvirret over, hvem han skal lukke forbi og hvem han selv skal køre i mod og da Marius skal forbi støder de to sammen. Marius måtte altså på allerværste vis udgå fra heatet – hammer ærgerligt!

Gør dig selv en tjeneste og se det vilde heat lige her (Uheldet sker ved 04:08:34):

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image-3.png

Det var Brasilianske Rafael Camara, som løb med sejren og dermed også ham, der nu fører kapløbet om EM titlen.

OK top-5:

  1. Rafael Camara, Brasilien
  2. Arvid Lindblad, Storbritannien
  3. Eduardo Ludovico Villa, Italien
  4. Juho Valtanen, Finland
  5. Nikola Tsolov, Bulgarien
Scroll til toppen