Hård kamp til Rotax Winter Cup

Foto: RGMMC.com / Timo Deck

Som det første store Internationale Rotax løb på kalenderen, var det også en stor prøvelse for de nye Rotax Evo motorer imod alle de nuværende motorer på markedet.

Rotax Junior
Rotax Junior klassen var den største denne weekend med 50 deltagere. Der var rigtigt mange nye navne til start i klassen, men også stadig nogle af front-runnerne fra forrige år.Tyske Andreas Estner kørte 19. hurtigste tid i kvalifikationen og klarede sig igennem kvali-heat med en 16, 13, og 13. plads, hvilket lige præcis var nok til at komme direkte til Pre-finalen som nr. 28. Her advancerede han flot til en 22. plads, mens at han i finalen efter hård fight desværre faldt tilbage som nr. 32.

IMG_1041.jpg
Der var hård og tæt fight i Rotax Junior (Foto: RGMMC / Timo Deck)

RS Competitions anden Junior kører – Svenske Hugo Andersson – Havde en hård weekend. Han kvalificerede sig som 37’er og kom igennem sine kvali-heats som 25, 18, og 21, hvilket betød han skulle i Second Chance heatet, hvor han startede 21’er. Hans chancer for at komme i finalen sluttede dog hurtigt, da han på første omgang mistede kæden og måtte udgå.

Top 3 i Junior klassen blev:

  1. Tom Gamble (GBR) – Dan Holland Racing
  2. Jack McCarthy (GBR) – Strawberry Racing
  3. Tom Canning (GBR) – Dan Holland Racing


Rotax Senior
RS Competition var desværre ikke repræsenteret i Rotax Senior til Winter Cup’en, hvor der var 34 kørere til start. Hurtigst i kvalifikationen var Irske Gary Donnelly, efterfulgt af Australske Pierce Lehane og Hollandske Richard Verschoor. Top 6 var kun adskilt af 0,158 sekund! Der blev kørt nogle super tætte, fair og spændende kvali-heats hvor Lehane, Verschoor og Russiske Denis Mavlanov hver vandt et heat.

Opstillingen til Pre-Finalen var med Lehane i front, Rinus van Kalmthout fra Holland som 2’er og Verschoor 3’er. Vinder af Pre-finalen blev Lehane, 2’er Malavlanov som var startet 6’er og 3. pladsen blev igen Verschoor. Finalen blev en rigtig gyser og blev vundet med bare 0,043 sekund! Vinderen blev Australske Pierce Lehane, som havde være lynhurtig og stabil hele weekenden. På 2. og 3. pladsen var det pludselig to nye som blandede sig. 2’er blev engelske Brett Ward, mens 3. pladsen gik til sidste år Euro Challenge viner i Rotax Junior – Thomas Preining fra Østrig. Ward havde startet 5’er til finalen, mens at Preining var kommet helt nede fra 12. pladsen og samtidig kørte hurtigste omgangstid!

Top 3 i Senior klassen blev:

  1. Piece Lehane (AUS) – Strawberry Racing
  2. Brett Ward (GBR) – Aim Motorsport
  3. Thomas Preining (AUT) – Team TKP


Rotax DD2
I DD2 klassen var der 28 kørere til start og RS Competition var fint repræsenteret med 3 kørere. Tyske Marcel Schirmer klarede sig bedst i kvalifikationen som 11. hurtigste. Danske Tobias Holm blev 16’er, men tyske Marius Rauer blev 19’er. Bedst igennem kvali-heats blev også Schirmer, som kørte sig til en 6., 13, og 8. plads, hvilket gav start som 9’er til Pre-finalen. Tobias Holm klarede sig også rigtig flot med to 12’er og en 16. plads, hvilket gav plads som nr. 12. på startgridden. Rauer havde det lidt sværere og kom igennem som 30, 14, og 21, hvilket betød start som 22’er.

Pre-finalen blev en udfordring på mange måder. Vejret havde givet regn fra morgenen af, og banen var stadig fugtigt fra det foregående heat, og tager som regel lang tid om at tørre. Feltet var splittet med valg af dæk. De fleste valgte at satse på slicks, mens at RS Competition og andre valgte regndæk. Desværre viste det sig at være slicks som var det rigtige valg og de tre RS kørere måtte se sig tilbage som nr. 20 (Rauer), 22. (Holm) og 23. (Schirmer).

Dette betød langt fra optimale startplaceringen til finalen. Marcel Schirmer havde rigtig god fart på i finalen og fik kørt sig frem til en fin 11. plads. Rauer sluttede 18’er, mens Tobias Holm døjede med motorproblemer og dermed kun kunne køre sig en enkelt placering frem som nr. 21.

Top 3 i DD2 klassen blev:

  1. Ferenc Kancsar (HUN) – BirelART
  2. Paolo DeConto (ITA) – CRG S.P.A.
  3. Oriol Dalmau (ESP) – Energy Spain

Du kan finde alle resultater og se masser af billeder på www.rotaxmaxeurochallenge.com.

Scroll til toppen