Henrik Lilja suveræn til EM på Assen

Danske Henrik Lilja er rigtig godt med i det samlede europamesterskab i Superkart. Samlet set er han 3’er i stillingen, og efter weekendens 2. og 3. plads ser det godt ud for danskeren.

Den tredje afdeling af EM i Superkart er i weekenden blevet kørt på hollandske Assen. Her har Henrik Lilja været blandt toppen hele weekenden.

I fredagens tidtagning var det Henrik Lilja der var hurtigste mand og satte tiden 1:37,468 foran Gavin Bennet. Den anden dansker Henrik Vejen var 14. hurtigste mand i tidtagningen med sin tid 1:40,271. Lørdag blev weekendens Race 1 kørt, og her var det Marcel Maasmann der tog sejren. Dette var lige foran den hurtige dansker, Henrik Lilja der altså endte på andenpladsen foran Lee Harpham. Henrik Vejen sluttede her på en 16. plads.

Søndag skulle weekendens Race 2 køres. Her var det endnu engang Marcel Maasmann der løb med sejren. Denne gang foran Lee Harpham på andenpladsen, og Henrik Lilja på en flot tredjeplads. Henrik Vejen slutter Race 2 af på en 21. plads.

Alt i alt rigtig flotte resultater Henrik Lilja endnu engang kører hjem. Lilja placerer sig som samlet 3’er i EM-mesterskabsstillingen. Danskeren har 75 point, og mangler 36 point op til andenpladsen som Lee Harpham besidder. Det er Marcel Maasmann der har lagt sig i front af stillingen med 117 point.

Henrik Lilja var også rigtig godt med sidste år på Assen hvor han sluttede på en 4. plads i Race 2. Har du aldrig set en Superkart, kan du komme onboard med Henrik Lilja. Videoen er fra 2011 og kan ses her.

Der resterer en enkelt afdeling af Europamesterskabet for Superkarterne, og denne afdeling køres på Le Mans d. 28. – 30. September.

Se alle resultater her.

Scroll til toppen