KF Junior i tætte dueller

Frederik Vesti dobbeltsejrede og har lagt sig i front af DSK, mens Emil Dose fører DASU mesterskabet.

KF Junior rummer i år en af de bedste “generationer” vi længe har haft. Feltet er spækket med dygtige kørere der allesammen har viljen og kunnen til at vinde! Til den 3. og 4. afdeling af Dansk Super Kart i Vojens var 18 kørere til start i talentklassen.

Frederik Vesti var spået til at være den store favorit på sin “hjemmebane” i Vojens. Den forventning levede han også fuldstændig op til, ved at vinde finalerne begge dage. Dermed har Vesti også lagt sig i front af Dansk Super Kart-mesterskabet med 157 point foran Emil Dose med 145 point.

I lørdagens tidtagning var det Emil Dose der var hurtigste mand med tiden 57.227 foran Vesti der kørte 57.300. Dagens første heat blev vundet af Jonas Nielsen foran Vesti & Dose. Andet heat vandt Vesti med næsten 2 sekunder ned til Jonas Nielsen på andenpladsen og Noah Watt på tredjepladsen. Finalen tegnede på alle måder til at blive spændende, hvor alt kunne ske. Det var dog Vesti der viste sin suverænitet og vandt finalen med 2,2 sekunder ned til Emil Dose på andenpladsen og Jonas Nielsen på tredjepladsen.

Top 3, KF Junior (3. afdeling)

1. Frederik Vesti

2. Emil Dose

3. Jonas Nielsen

FrederikVesti_DSK_KFJR.JPG
Vesti jagtet af en sulten Jonas Nielsen. Foto: Janni Storm

Til søndagens tidtagning var det Frederik Vesti der satte hurtigste tid foran Emil Dose og Noah Watt. Dagens første heat vandt Vesti da også, stærk forfulgt af Emil Dose. Andet heat vandt Vesti endnu engang, denne gang skarp forfulgt af Noah Watt og Julius Lassen. Dermed lagde finalen endnu engang op til at blive en spændende seance med mange hurtige kørere. Det blev dog Vesti der kørte dagens tredje sejr hjem, og dermed også lagde sig i front af DSK-stillingen. Ind på andenpladsen kom Noah Watt efter flot opkørsel i feltet, mens Emil Dose kom ind på tredjepladsen.Top 3 finale, KF Junior (4. afdeling)

1. Frederik Vesti

2. Noah Watt

3. Emil Dose

EmilDose_KFJR.JPG
Emil Dose er i front af DASU mesterskabet og er samlet 2’er i Dansk Super Kart. Foto: Janni Storm

Næste afdeling af Dansk Super Kart køres i Grindsted d. 31. – 1. Juni.

Alle resultater kan findes på MyLaps her.

De samlede stillinger i mesterskabet kan ligeledes findes på MyLaps her.

KFJR_DSK4.JPG
OTK er et produkt der virkelig dominerer i år. Foto: Janni Storm

Scroll til toppen