KZ2 og Cadett Junior Rokker Jysk/Fynsk

KZ2 med 30 deltagere og den nye Cadett Junior 60 ccm var de største klasser til første afd. af Jysk/Fynsk Mesterskab i Grindsted den 12-13. april. ROK klassen var 3. størst med 20 deltagere, efterfulgt af den nye 125 ccm National A Klasse. Thomas Dam fra GGK vandt den hårde kamp i KZ2 klassen.

Her er Thomas Dam til Peugeot Super Kart 2007 i Roskilde, hvor han kørte KF2. Foto: Stephanie Gatting.

Det tegner til at blive en helt suveræn sæson for KZ2 klassen, som igen i år har fået tilgang af en række nye unge kørere. Thomas Dam, der vandt første afdeling af Jysk/Fynsk Mesterskab med placeringer i de 4 heat som nr. 5, 4, 2 og 1 fik kamp til stregen af blandt andet Jan Christensen, som vandt de første 3 heat, men da han fik en 22. plads i 4. heat, måtte han nøjes med en 4. plads i dagens resultat.

Top 5 i KZ2 blev:

1. Thomas Dam
2. Søren I. Christiansen
3. Michael Ringstrøm
4. Jan Christensen
5. Martin K. Mortensen

Henrik Lilja tog en 2. plads og en 3. plads i de første 2 heats, men sluttede de sidste to heats som hhv. nr. 17 og 25, hvorfor han måtte nøjes med en samlet 9. plads. Foran ham lå blandt andre KZ2 rookien Mathias Lehrmann (nr. 7 samlet), som er rykket op fra Pop1, hvor han også kørte rigtig stærkt. Lige før Mathias kom Rene Nielsen på 6. pladsen og lige efter var Per S. Jørgensen, som startede i KZ2 sidste år.

Blant de øvrige nye unge kørere i KZ2 klassen, som jeg kan huske fra andre klasser var også Andreas Fasberg (nr. 10), Anders Elkjær (nr. 15), Christian G. Larsen (nr. 16) og Mads Østergård – blot for at nævne nogle få af de unge, der har tænkt sig at blande sig i kampen om topplaceringerne.

Med 29 deltagere i Cadett Junior klassen kom den nye 60 ccm klasse godt fra start
Nicklas Nielsen fra GGK var suveræn fra start til slut, og vandt tidtagning og alle 4 heats. Efter ham kom en anden Nicklas fra GGK – Nicklas Ingemann, som med en 5. plads, to 2. pladser og en 3. plads kørte sig ind på en samlet 2. plads.

Top 5 i Cadett Junior blev:

1. Nicklas Nielsen
2. Nicklas Ingemann
3. Anders Simonsen
4. Patrick Jensen
5. Mikkel Duus Hansen

Lige uden for top 5 kom Kasper Larsen og Mikkel Johnsen, som begge havde været i top 5 de første 3 heat, men udgik af 4. og sidste heat.

Det virker umiddelbart som et rigtig godt koncept med en juniorklasse, der kører med samme 60 ccm motor som miniklassen – Cadett Mini havde 13 deltagere til Jysk/Fynsk Mesterskab, men mon ikke der kommer flere kørere efterhånden som sæsonen kommer i gang, og de nye kørere får mod på at køre løb.

Top 5 i Cadett Mini blev:

1. Rasmus Martinussen
2. Alexander Lindberg
3. Patrik Matthiesen
4. Jan D. Jønck
5. Kevin H. Suenson

19 kørere i den nye 125 ccm National A klasse, var ikke imponerende men nok til et godt race
Også i National A var det en GGK kører, der vandt på hjemmebanen. Det var Dennis R. Lauritsen, som vandt 3 heat og blev 2’er i et heat, og dermed fik den samlede sejr.

Top 5 i National A blev:

1. Dennis R. Lauritsen
2. Mike S. Hansen
3. Andreas H. Jensen
4. Jannik Nielsen
5. Tim B. Misfelt

Det mest markante ved den nye National A klasse er, at det er de lidt ældre kørere, der har forladt klassen -bortset fra Per Gremstrup, Palle Schultz, Kim Hansen og Allan Guldborg var alle deltagerne rykket op fra en ungdomsklasse inden for de sidste 2-3 år.

Det gode ved den nye National A klasse er, at nu kan Nat. A kørerne igen deltage i Super Kart med stort set samme grej som de kører National A med. Det kan også ses af deltagerlisten til 1. afd. af Super Kart i Thy, hvor der pt. er 47 tilmeldte, heraf en del der også kører National A.

ROK klassen er også i fremgang, og gav med 20 deltagere et godt race
GGK var ligeså ubeskeden i ROK klassen som i de øvrige klasser. her var det lokale Kenneth Hansen (som iøvrigt også kører KZ2), der vandt løbet foran en anden GGK’er – Allan Skov Hansen.

Top 5 i ROK blev:

1. Kenneth Hansen
2. Allan Skov Hansen
3. Peter Madsen
4. Marius Burgdorff
5. Kristian Asaa

Med den manglende tilslutning til Futura klassen (klassen blev aflyst til løbet i Grindsted pga. for få deltagere), er det meget tænkeligt, at klassen vokser yderligere i løbet af året.

National A Junior
Også i det Jyske havde flere af de erfarne Formel Junior kørere, som ikke har alderen til KF3, set frem til opstarten i National A Junior. Desværre var der kun 6 tilmeldte til løbet, som blev vundet i flot stil af Christian Bossow – også fra GGK. Slutresultatet af løbet blev:

1. Christian Bossow
2. Anders H. Askgaard
3. Lasse Poulsen
4. Andreas Frahm
5. Daniel Hansen
6. Nicolai Larsen

Formel Yamaha overlever stadig, men havde kun 7 deltagere
– igen med GGK’er forrest – det bliver spændende at se om de andre Jysk/Fynske klubber kan udnytte hjemmebanefordelen ligeså godt som Grindsted kørerne lykkedes med 🙂

Resultatet blev som følger:

1. Kent Jensen
2. Jonas Jensen
3. Michael Bundgaard
4. Kristian B. Lauridsen
5. Bjarke Madsen
6. Kasper Starup
7. Tommy Merrild

Det ser ud til, at levetiden for de gamle klasser bliver ret kort i det Jyske, så må vi bare håbe at kørerne vælger at rykke til en af de andre klasser i stedet for helt at forlade sporten.

Du kan se alle resultater på grindstedgokartklub.dk

/Torben R. gokartweb.dk

Scroll til toppen