Lassen og Höyer til tops – Vesti i front af mesterskaberne

Julius Lassen og Mikkel Höyer tog hver deres sejr i KFJ til 7. og 8. afdeling af DSK i Rødby. Frederik Vesti er fortsat i front af DSK-mesterskabet.

Med ca. 20 kørere i KFJ til afdelingerne i Rødby, var der rig mulighed for masser af gode kampe i feltet.

I lørdagens kvalifikation var det Julius Lassen der var hurtigst i sin Energykart. Toer på tiden var Mads E. Hansen kun 00.008 af et sekund fra Lassen, mens Noah Watt var tredjehurtigst. I dagens første heat vandt Julius Lassen foran Frederik Vesti og Mads E. Hansen. I dagens andet heat gjorde Julius kunsten efter og vandt endnu engang, denne gang foran Michael Christansen der kørte løbet i en Exprit kart. På tredjepladsen kom Mads E. Hansen der altså virkelig har vist gode takter især i Grindsted og i Rødby.

I finalen skulle Julius Lassen starte fra poleposition foran Mads E. Hansen og Frederik Vesti. Herfra tog Julius en meget selvsikker start som bragte ham i front – en placering han holdte hele vejen i mål. Frederik Vesti holdte tungen lige i munden og kom rigtig godt fra start, hvoraf han kom ud som toer. Denne placering holdte han hele vejen hjem uden at trække en mine. Imponerede af den unge vestjyde der altså ikke lader sig slå ud af noget. Tidligere på ugen forbrændte han begge sine hænder alvorligt, og afdelingen i Rødby så et øjeblik ud til at være urealistisk at deltage i. Meeen, Vesti lod sig ikke slå ud og formåede altså at køre med hele weekenden og endda holde sig i toppen af feltet!
Ind på tredjepladsen kom Christian Rasmussen som kørte en perfekt finale. På omkring 6 omgang kunne han placere sig på tredjepladsen og denne holdte hele vejen hjem.

Top 3, finale KFJ (7. afdeling)

1. Julius Lassen
2. Frederik Vesti
3. Christian Rasmussen

PodieKFJ_DSK7.JPG
Podie KFJ, 7. afdeling af DSK. Fra venstre, Frederik Vesti, Julius Lassen og Christian Rasmussen

Til søndagens kvalifikation var det Frederik Vesti der var hurtigst godt 00.76 foran Noah Watt der var andenhurtigst, mens Marcus Bay Lange var tredjehurtigst. Dagens første heat blev vundet af Noah Watt, som vandt foran Julius Lassen og Frederik Vesti. Andet heat vandt Frederik Vesti foran Julius Lassen og Noah Watt.

I søndagens finale var det så Frederik Vesti der startede fra poleposition med Noah Watt som toer, Mads E. Hansen som treer og Julius Lassen som firer. Der var altså lagt op til endnu en god kamp mellem de især fire første. Ham der startede fra 5. position Mikkel Höyer tog dog bare fusen på dem allesammen. En kongestart sendte på første omgang Höyer op på tredjepladsen og på under 6 omgange var han i front af løbet. Det var meget selvsikre og flotte overhalinger der bragte ham dertil – og de resterende 23 omgange skulle fokus så bare holdes. Både fokus, koncentration og viljen holdte Mikkel hele vejen. Taget i betragtning at det er første gang han førte en DSK-finale i KFJ, så kørte han den virkelig flot hjem. Noah Watt som startede som toer, fik en rigtig uheldig start hvor det så ud til at han blev skubbet rigtig meget – hvilket selvfølgelig vanskeliggjorde hans muligheder. Han røg ned på omkring 8. pladsen på første omgang – men fik kørt sig hjem på en 5. plads i det hårde felt.
Vesti fik kørt endnu en flot 2. plads hjem, denne gang foran Julius Lassen der blev treer i finalen. Dette sikrede dem begge tog nogle rigtig gode point til mesterskaberne.

Top 3 finale KFJ (8. afdeling)

1. Mikkel Höyer
2. Frederik Vesti
3. Julius Lassen

PodieKFJ_DSK8.JPG
Podie KFJ, 8. afdeling af DSK. Fra venstre, Frederik Vesti, Mikkel Höyer og Julius Lassen.

Alle resultater findes på MyLaps her.

Samt mesterskabsstillingerne, som findes her. Frederik Vesti er i front af Dansk Super Kart. Her har han 50 point ned til toeren som er Noah Watt, mens det er Julius Lassen der er på tredjepladsen. Vesti har også lagt sig i front af Talent Cuppen, som han fører med 19 point foran Julius og 27 point foran Noah.
DASU mesterskabet afgøres i Thy, hvor Vesti også fører, dog kun med 1 point foran Emil Dose som yderligere har 33 point ned til Noah Watt på tredjepladsen.

De næste to afdelinger af DSK køres d. 22. – 24. August i Thy.

Scroll til toppen