Michael var helt i front lige fra tidtagningen til få omgange før det ternede flag i finalen, hvor motoren satte sig, og han måtte udgå. Han bevarer sin 2. plads i det samlede mesterskab, mens Robert Schlünssen havde en dårlig weekend og røg ned på 4. pladsen.
Her er Michael ved et løb i Italien tidligere på året. Foto:Karting i Billeder.
3. afdeling af det Tyske Mesterskab blev kørt på banen i Kerpen i 29 graders varme i weekenden den 10-11. juni. Robert Schlünssen og Michael K. Christensen lå på 1. og 2. pladsen i det samlede mesterskab inden weekendens løb.
Michael var suverænt kørende, da han satte tiden 1/10 foran Marco Wittmann, og vandt begge sine kval. heats og sprinten (prefinalen). Også i finalen lå Michael helt i front lige indtil nogle få omgange før målstregen, hvor han måtte udgå da motoren satte sig. Utrolig ærgerligt efter så flot en indsats. Heldigvis bevarer han sin 2. plads i det samlede resultat, med 60 point, 8 point efter Marco Wittmann, som vandt finalen.
Robert Shlünssen havde en dårlig weekend, hvor han måtte nøjes med en 13. plads i tidtagningen. Herefter fulgte en 7. og en 19. plads i de to kval. heats. Det gav en startplacering som nr. 18 til sprinten, hvor han udgik som nr. 32. Det betød en sej kamp i finalen, hvor han flot fik kørt sig op til en 12. plads. I den samlede stilling er Robert nr. 4 med 53 point, 6 point efter Burkhard Maring med 59 point.
Der er altså stadig gode muligheder for de to danskere i det samlede mesterskab, inden de sidste to afdelinger, som køres den 6/8 og den 17/9.
Du kan se alle resultater på dkm-dmsb.de
Søren Mosebo var også godt kørende i ICA. Han startede med en samlet 11. plads i tidtagningen, men fulgte op med to 4. pladser i kval. heatene. I første finale kom han bedst fra start, men måtte desværre udgå med en ødelagt motor.
I sidste finale kørte han heatets hurtigste tider, og kørte sig flot op på en 9. plads. Søren indtager også 9. pladsen i det samlede mesterskab.
Du kan se alle resultater påadac-motorsport.de eller dmv-motorsport.de