Ny version af karting.dk

Nu er den nye version af karting.dk i luften. Tjek ind på siden og opret dig som bruger, så du kan være med i debatten – og få solgt dit brugte udstyr.

Klik her for at gå til den nye version af karting.dk

Vi arbejder på at få lavet en kopi af den gamle side, så man i en periode fremover kan læse alle de gamle indlæg og køb/salg annoncer på siden, men på grund af ferie kan vi ikke sige, hvornår den kan være klar.

Nye funktioner på den nye side

Der er lavet et helt nyt modul til køb & salg annoncer, hvor der ikke kan kommenteres på annoncerne, så interesserede købere skal kontakte sælgeren direkte.

Modulet er forberedt på at køb & salg annoncerne kan kategoriseres, så man let kan finde gokartrammer, motorer og andre reservedele – denne funkton er dog ikke aktiveret endnu, da vi har lanceret siden lidt hurtigere end planlagt, fordi der igen var problemer med den gamle side.

Ellers fungerer debatforum, pressemeddelelser og forhandlertilbud efter nogenlunde samme principper som det gamle forum.

Der er altså ikke de helt store ændringer lige nu – bortset fra, at den nye side er baseret på en helt ny og meget mere stabil teknisk platform, som vi løbende vil udbygge med nye funktioner, og hvor vi har bedre muligheder for at beskytte siden mod spam.

Jeg håber, I vil tage godt imod den nye side.

Venlig hilsen

Torben R.

Gokartweb.dk / Karting.dk

Scroll til toppen