Rotax Max Challenge i Vojens

Næstsidste afdeling af Dansk Rotax Max Challenge blev i weekenden d. 12-13. September kørt på Vojens banen. Vejret var en blandet fornøjelse, men racet var en spændende omgang med en masse tætte dueller og rigtig godt race.

Malthe Jacobsen vandt for tredje år i træk Rotax DM, og har i år også vundet Rotax Max Challenge i Rotax Junior klassen, som normalt ville give ham adgang til at deltage i Rotax Grand Finals – i år er disse i Portugal. Malthe kan desværre ikke deltage, da han kun er 11 år, så der går et par år endnu inden han får den mulighed.

Rotax Micro: 21 deltagere

Simon Solmer Jepsen stod igen i næstsidste afdeling i Vojens for overskrifterne i Rotax Micro klassen. Der var rigtig tæt race mellem Simon Solmer Jepsen, Gianni Andrisani og Rasmus Vendelbo. I finalen sluttede de tre unge kørere indenfor 3 tinedele af et sekund. Det siger lidt om, at der altså også blev leveret godt og tæt race i selv den yngste Rotax klasse.

Top 5 i Rotax Micro blev:

1. Simon Solmer Jepsen – Tony Kart
2. Gianni Adrisani – Tony Kart
3. Rasmus Vendelbo – CRG
4. Marius Kristiansen – Swiss Hutless
5. Frederik Jakobsen – Tony Kart

Rotax Mini: 14 deltagere

I Rotax Mini klassen stod kampen om sejren mellem Oscar Kollerup Hauge og RS Competition køreren Christoffer Christensen, der efter få omgange fik et kæmpe hul til forfølgerne, da der blevet kæmpet hårdt om de sidste tre podiepladser mellem Regina Grynnerup, Kevin Mathiesen og Valdemar Eriksen. Efter at have startet P7 sluttede Oscar Kollerup Hauge med at vinde sin første DM sejr i karrieren tæt forfulgt at hjemmebane køreren Christoffer Christensen. De sidste tre podiepladser blev besat af Regina Grynnerup, Kevin Mathiesen og Valdemar Eriksen.

Top 5 i Rotax Mini blev:

1. Oscar Kollerup Hauge – Kosmic
2. Christoffer Christensen – Tony Kart
3. Regina Grynerup – Kosmic
4. Kevin Mathiesen – Top Kart
5. Valdemar Eriksen – Tony Kart

Rotax Junior: 17 deltagere

Malthe Jakobsen trak det længste strå i Rotax Junior efter flot og konstant kørsel uden fejl, og tog sejren i Finalen foran team kollegaen Mikkel Thygesen. Mathias H. Jensen kørte en fin finale, og sluttede på en sikkert 3. plads uden de store problemer.

Kampen om de sidste to podiepladser var der hård kamp om, men til sidst i finalen kørte de to hjemmebanekørere sig på podiet, Mathias Lund og Joakim Brøchner Mortensen på en forholdsvis 4. og 5. plads.

Allerede inden sidste afdeling i Ikast kan den unge Malte Jakobsen for tredje år i træk kalde sig Danmarksmester, og Malthe vandt også Rotax Max Challenge i Junior klassen, men da han kun er 11 år er han desværre for ung til at deltage i VM – Rotax Grand Finals i Portugal til november.

Top 5 i Rotax Junior blev:

1. Malthe Jakobsen – Tony Kart
2. Mikkel Thyesen – Tony Kart
3. Mathias H. Jensen – Kosmic
4. Mathias Lund – Tony Kart
5. Joakim Brøchner Mortensen – Tony Kart

Rotax Senior: 13 deltagere

I Rotax Senior klassen stod det mellem Nicklas Bertelsen, Jonas Lindhard Nielsen og Felix K. Melchiorsen. Sidst nævnte kørte en rigtig flot finale, og førte de første 11 minutter, men med få omgange tilbage kom Nicklas Bertelsen fra 3. pladsen, og kørte sig frem og vandt efter nogle gode overhalinger finalen foran fødselaren Jonas Lindhard Nielsen, Felix K. Melchiorsen, René Lohmann-Jørgensen og Max B. Eneberg.

Top 5 i Rotax Senior klassen blev:

1. Nicklas Bertelsen – BirelART
2. Jonas Lindhard Nielsen – Exprit
3. Felix K. Melchiorsen – Kosmic
4. René Lohmann-Jørgensen – Mach 1
5. Max B. Eneberg – Energy

Rotax Super Senior: 9 deltagere

Philip Vollstedt som normalt kører i KF klassen gæstede Rotax Super Senior klassen på hans hjemmebane, og det gjorde den unge slagter lærling med stil. Han vandt nemlig finalen efter nogle gode dueller med tyske Benneth Ahrens og Mathias Sponholtz, som også var oppe og føre finalen, men kunne ikke fange den hurtig kørende Philip Vollstedt.

Top 5 i Rotax Super Senior blev:

1. Philip Vollstedt – Tony Kart
2. Benneth Ahrens – Tony Kart
3. Mathias Sponholtz – DR Kart
4. Dennis Ladefoged – BirelART
5. Theis Kroot – Dino

Rotax DD2 Junior: 4 deltagere

I Rotax DD2 Junior var der kun 4 deltagere, men det var ikke uden dramatik, da Asger Vestergaard og Esben Andersen ramte hinanden i starten, og Asger ramte desværre barrieren i cafeteria svinget og røg ud af karten. Det udløste et rødt flag, men Asger var klar igen til finalen.

I finalen sluttede Mikkel Søbirk øverst på skamlen efter en problemfyldt søndag med motorproblemer, men han fik løst problemerne og vandt foran Mads Iskov Friis og Asger Vestergaard.

Top 3 i Rotax DD2 Junior blev:

1. Mikkel Søbirk – Dino
2. Mads Iskov Friis – First
3. Asger Vestergaard – Dino

Rotax DD2: 17 deltagere

I Rotax DD2 blev der virkelig gået til stålet. En duel mellem Mads R. Thomsen og Christian Sørensen om 1. pladsen endte desværre galt, da de ramte sammen og Mads’ BirelART kart blev rimelig medtaget af uheldet, og det udløste en 3 sekunders straf til Dino køreren Christian Sørensen. Det betød at Mads R. Thomsen der pt. føre Rotax Max Challenge i DD2 klassen skulle starte fra en plads som 17 i finalen.

Christian Sørensen tog starten i finalen fra pole position, og kørte et godt forspring ud, men en stærkt kørende Mads. R. Thomsen var på første omgang allerede oppe på en 8. Plads, og derfra gik det stærkt med utrolig flotte overhalinger og suveræn kørsel. Mads var med få omgange igen oppe på 2. pladsen, men der var et godt stykke op til Christian Sørensen, men Mads gav ikke op og hentede Christian med få omgange tilbage, og lavede en rigtig flot overhaling på Christian, og vandt dermed finalen fra en start plads som 17.

Imponerende og flot kørsel af BirelART køreren Mads. R. Thomsen, som er godt på vej mod VM billetten. På 3. pladsen sluttede DD2 Master køreren Jan Andreasen med et rimeligt hul både op til de forreste og de bagved kørende. Martin Buch Bertelsen forsvarede flot hans 4. plads foran Martin Nielsen på 5. pladsen.

Top 5 i Rotax DD2 med blev:

1. Mads R. Thomsen – BirelART
2. Christian Sørensen – Dino
3. Jan Andreasen – BirelART
4. Martin Buch Bertelsen – Dino
5. Martin Nielsen – BirelART

Rotax DD2 Master: 9 deltagere

I Rotax DD2 Master var der ingen tvivl om sejren, da Jan Andreasen sikkert vandt med næsten 8 skekunder ned til Claus Bang, der sluttede på 2. pladsen foran Johnny Nørgaard på 3. pladsen.

Top 3 i Rotax DD2 Master blev:

1. Jan Andreasen – BirelART
2. Claus Bang – BirelART
3. Johnny Nørgaard – Tony Kart

Rotax DD2 XL: 6 deltagere

I Rotax DD2 XL var der ingen tvivl om sejren, da Andreas Frahm vandt XL klassen med godt 10 sekunder ned til Mach 1 køreren Jimmy Johansen der sluttede på 2. Pladsen foran team kollega Henrik Eilertsen på 3. Pladsen.

Top 3 i Rotax DD2 XL blev:

1. Andreas Frahm – CSR
2. Jimmy Johansen – Mach 1
3. Henrik Eilertsen – Mach 1

Du kan se alle resultaterne på MyLaps.com her


Allerede den 26-27. september køres 8. og sidste afdeling af Dansk Rotax Max Challenge på Midtjysk Karting Bane – Ikast, hvor vinderne af årets udgave af Rotax Max Challenge skal findes, og kampen om de værdifulde VM billetter skal afgøres.

Scroll til toppen