Verdensmesterskabet 2006

Verdensmester 2006 ? – Michael K. Christensen har haft en imponerende første sæson i Formula A. Det bliver rigtig spændende at følge ham næste år.

I en regnvåd finale kørte Michael K. Christensen fra en 23. plads op til en meget flot 4. plads og havde der været et par omgange mere, er jeg sikker på at vi havde set Michael på skamlen. Efter løbet blev nr. 1 og 3 diskvalificeret, og Michael blev derfor nr. 2

Pre-finalen
Efter en Pre-finale, som blev kørt i regnvejr, havde vendt op og ned på resultatet fra kval. heatene var det en noget overrasket Alexander Sims (CRG/Maxter) der skulle starte etter til finalen. Jules Bianchi (Maranello/Parilla) var på anden pladsen. Davide Fore var uheldig i starten og røg af sammen med Nikolaj Bøllingtoft, Davide kom igang igen og kørte sig op på en 4 plads.

Finalen
Lige inden starten begyndte det at regne og kørerne fik lov at skifte til regndæk. Med en startplacering som nr. 23 var der lang vej til toppen for Michael, som fik følgeskab af Marco Ardigo (startede som nr.34 og sidst).

Oppe foran havde Jules Bianchi lagt sig i spidsen for løbet men efter et par omgange kom Davide Fore op til ham og uden de store problemer lagde han sig i spidsen. Få omgange senere udgik Jules fra en 3 plads. Samtidig begyndte Francesco Antonucci (Tony/Vortex) at røre på sig. Han kørte forbi Jonathan Thonon (CRG/Maxter) på 2. pladsen mens Michael var kommet op på 7 pladsen. Med 7 omgange igen havde Francesco hentet Davide Fore, og gik forbi ham. Omgangen lige efter satte han hurtigst omgangstid i løbet.

Michael er gået forbi Marco Ardigo og ligger lige efter Saoru Cesetti (Birel/TM). Med 3 omgange igen kører Michael forbi Cesetti op på 4. pladsen. På de sidste 3 omgange henter Michael 5 sek. på Jonathan Thonon så det kunne måske blevet til Dansk bronce hvis der havde været et par omgange mere.

Top 3 ved VM i Formula A – efter Antonucci og Thonon blev diskvalificeret
1. Davide Fore  (I)  Tony Kart / Vortex
2. Michael K. Christensen (DK) Gillard / Parilla
3. Saoru Cesetti  (I) Birel / TM

Læs mere om diskvalifikationen her

Scroll til toppen