Gravlund hurtigst blandt danskerne til WSK Euro Series

Første afdeling af WSK Euro Series løb i denne weekend af stablen på South Garda i Sarno, Italien. Julius Dinesen, Frederik Lund og Sebastian Gravlund kørte med i klasserne OK og OK Junior. Sebastian Gravlund var hurtigst blandt danskerne. 

Gravlund fra P21 til P11

I OK var der 43 tilmeldte kørere. I tidtagningen placerede Sebastian Gravlund sig som nr. 21 i OK-klassen. Det blev til nogen gode kvalificerende heats, hvoraf han i to heats var med i top-10. Prefinalen var også en succes, og Gravlund sluttede som 10’er. Fra en startplacering som nr. 10 skulle finalen køres i øsende regnvejr – her falder han desværre en plads tilbage, men slutter stadig weekenden på p11, altså ti placeringer frem i feltet fra tidtagningen. 

Prefinale comeback

Også Frederik Lund kæmpede sig op igennem feltet hen over weekenden. Efter en 35. plads i tidtagningen, havde Frederik nogle svære heats, der placerede ham som nr. 42 ud af de 43 kørere i klassen – et comeback i prefinalen med et syv-placeringers fremryk, sikrede ham dog en plads i finalen, hvor han kæmpede sig endnu syv placeringer frem i feltet og endte weekenden på en 21. plads.

OK top-5

  1.  Arvid Lindblad, Storbritannien 
  2. Ugo Ugochukwu, USA
  3. Brando Badoer, Italien
  4. Luigi Coluccio, Italien
  5. Tuuka Tapponen, Finland
Frederik Lund
Frederik Lund for KartRepublic

Julius Dinesen nåede ikke med i finalen

Julius Dinesen var den eneste dansker i OK Junior, hvor der ellers var hele 75 deltagere. Blandt de mange kørere, kvalificerede Dinesen sig som nr. 37 i tidtagningen. Desværre nåede han ikke med hele vejen til finalen, da en afkørsel i prefinalen satte ham 13 placeringer tilbage til en 28. plads. 

OK Junior top-5

  1.  Rashid Al Dharheri, Forenede Arabiske Emirater
  2.  Harley Keeble, Storbritannien 
  3. Fransisco Marenghi, Italien 
  4. Maxim Rehm, Tyskland 
  5.  Kirill Kutskov, Rusland 
Se alle resultaterne her.
Scroll til toppen