Andreas Fasberg nr. 2 i Göteborg

Flere danskere havde taget turen til Göteborg den 4. og 5. juni for at deltage i Tom Trana Trophy på banen, hvor der også skal køres Nordisk Mesterskab. Bedste danskere blev Andreas Fasberg, som nr. 2 i ICA og Kevin Munkholm som nr. 8 i ICA Junior

Her er ICA podiet til Tom Trana Trophy. Billede Pro Racing

Fra Fasberg / Pro Racing har vi modtaget følgende pressemeddelelse

Andreas Fasberg fra Roskilde kom ind på en flot 2 plads i det 14. Tom Thrane Throphy i  Formel A, i hans Zanardi gokart. Løbet blev kørt på Gøteborg`s karting ring i Sverige. I Løbet var der deltagelse fra hele Skandinavien.

Finalen blev et  tæt opgør mellem Andreas Fasberg og sidste års vinder af den danske  løbsserie Peugeot Super kart,  Sonny Person fra Sverige samt Kevin Engman ligeledes fra Sverige.

I Finalen der blev kørt over 20 omgange, vidste Andreas Fasberg flot kørsel og satte desuden hurtigste tid, det kunne måske godt været blevet til en første plads, hvis der have været et par omgange mere i hvert fald sluttede Andreas kun sølle 3/10 efter vinderen Kevin Engman.

På trods af anden pladsen var Andreas godt tilfreds, det var vigtigt for os at se om vi kunne få samme fart på som når vi kører sammen med det Italienske fabriks team (ChiesaCorse) finde den rette opsætning og gearing. Og det synes jeg faktisk gik godt, også selvom vores motor ikke var helt optimal. Udtaler en tilfreds Andreas Fasberg der nu ser frem til nordisk mesterskab der køres på samme bane i begyndelsen af August.

Næste Store Løb for Andreas Fasberg er det  meget prestige fyldte Viking Throphy, der køres først i Juli i Nordjylland. Her bliver der igen assistance fra fabrikken med såvel motorer og mekaniker.

Fra EUROTEAM har vi modtaget denne pressemeddelelse

Biune, Christensen og Munkholm var i weekenden i Göteborg for at køre Tom Trana Trophy, som for de to førstnævnte ikke blev den oplevelse de havde drømt om. Derimod blev det til et fint løb for Kevin Munkholm, der blev bedste dansker på en 8. plads.

De tre unge mennesker der alle havde store forventninger til racet i Göteborg, måtte sande at motorsport er meget uforudsigelig. Alexander fik en meget dårlig tidtagning og kunne ikke rigtig få opsætningen til at fungere før han nåede finalen. Da så finalen startede og Alexander var godt med fremme, mistede han sin Nose-cone, som er fronten på karten og måtte desværre udgå. Ikke Alexanders weekend.

Michael K. Christensen var flot med som nr. 1 ved tidtagningen og nr. 1 i hans første heat, men så kom uheldet og som de fleste ved kommer de sjældent alene. Både Michael og Kevin Munkholm blev kørt af i samme sving og så var det 2. heat kørt….

Det blev til en start i finalen til Michael som nr. 13 og Kevin nr. 20. Begge kom særdeles godt fra start, men Michael var uheldig og kom lige i midten af et stort sammenstød, der ikke kunne undviges, desværre. Han slap af sted men karten kunne ikke køre optimalt, så Michael opgav og kørte i pit.

Kevin kom  heldigvis udenom og kom flot med. Han kørte et fantastisk heat og viste at han virkelig hører til blandt eliten i Karting.

Næste weekend er det Danmarksmesterskabet i Formula A, der er Karting sportens F1 og der er på nuværende tidspunkt mere end 40 tilmeldte. Løbet køres i Grindsted.

Steven A. Jensen, Christian L. Markussen, og Michael K Christensen EURO TEAM skal alle køre om titlen.

Scroll til toppen