Bøllingtoft holder stilen

Nikolaj Bøllingtoft fik endnu en 3. plads ved Italian Open Masters i Formula A. Han ligger nu på en samlet 2. plads i mesterskabet. Michael K. Christensen, Christian L. Markussen og Joachim Stephansen deltog også i Formula A, mens Johan Jokinen og Marc Hansen deltog i ICA.

Nikolaj Bøllingtoft er rigtig godt kørende i år.

Efter en 9. plads i tidtagningen arbejdede Nikolaj Bøllingtoft sig godt frem i feltet. En 4’er og en 2’er i kval. heatene gav en startplacering som nr. 4 i første finale. Her kørte han en 6 plads hjem, som blev byttet til en 2. plads i sidste finale. Nikolaj Bøllingtoft ligger nu nr. 2 med 13 point op til Gary Catt og 1 point foran James Calado.

Euroteam duoen Christensen og Markussen havde sværere ved at finde farten – der var 30 grader varmt og rigtig meget greb i banen. Michael K. Christensen fik dog hentet point med en 14. plads og en 11. plads i de to finaler, som også Christian L. Markussen kvalificerede sig til. Christian sluttede som nr. 24 og 22 i de to finaler. Michael K. Christensen ligger nu på en samlet 9. plads i mesterskabet – absolut ikke dårligt i debut-året i Formula A.

Joachim Stephansen deltog også i Formula A, men kvalificerede sig ikke til finalen.

Danmark var repræsenteret med to kørere i ICA klassen – Johan Jokinen og Marc Hansen. Marc Hansen kvalificerede sig ikke til finalen, mens Joachim Jokinen, havde god fart, men var ude for nogle alvorlige uheld.

Se alle resultater på federkarting.it

Scroll til toppen