Dansk nr. 2 og 3 ved WSK Masters

Før sidste afdeling af WSK Masters ligger Max Klinkby-Silver samlet nr. 2 i KF2, mens Nicklas Nielsen ligger på en samlet 3. plads i KF3. Både Max og Nicklas havde podiepladser inden for rækkevidde ved. 2. afdeling i Val Vibrata den 26-27. september.

Nicklas Nielsen (i midten) var på podiet for den 2. plads han kørte sig til i finalen ved. 2. afdeling i Val Vibrata. Kort efter præmieoverrækkelsen blev han tildelt 1. pladsen da nr. 1 havde fået en tidsstraf. Førstepladsen holdt dog kun til en time efter løbet, da dommerne da havde fundet ud af at Nicklas havde haft et hjul uden for startlinien – rigtig ærgerligt efter et flot race.

Løbet blev kørt under meget vanskelige forhold i Italienske Val Vibrata, hvor vejret skiftede mellem strålende sol og øsende regnvejr.

39 deltagere i KF2 – heraf 3 danskere

Max Klinkby-Silver, Jonas Hansen og Patrick Jensen udgjorde den danske delegation i KF2. Max var med helt fremme lige fra tidtagningen, hvor han blev nr. 3, mens Jonas Hansen og Patrick Jensen var nede som nr. 17 og 22. Efter de indledende heats var Max stadig nr. 3, mens Patrick var nr. 19 og Jonas lige akkurat kom med i finalerne uden opsamlingsheat, da han var nr. 28.

I prefinalen måtte Max afgive en enkelt plads og sluttede som nr. 4, mens Jonas avancerede til en 13. plads, og Patrick udgik uden at have kørt en hel omgang.

I finalen kørte Max hurtigste omgangstid, men udgik desværre to omgange før målflaget, og måtte nøjes med at kigge på Jonas, der kørte sig frem til en 10. plads og Patrick, der fik kæmpet sig fra nr. 33 til nr. 16.

56 deltagere i KF3 – heraf 4 danskere

Nicklas Nielsen, Kevin Rossel, Slavko Ivanovic og Nicklas Ingemann var de danske kørere i KF3. Nicklas Nielsen satte tiden i KF3, mens Slavko Ivanovic, Nicklas Ingemann og Kevin Rossel var nede som nr. 17 og 31 og 39.

Efter de indledende heats var Nicklas Nielsen på en 3. plads, mens Slavko var på en 16. plads efter et par flotte heatplaceringer som nr. 3 og 6, mens de sidste to heats desværre gav sekundære placeringer. Kevin Rossel var på en 19. plads, mens Nicklas Ingemann desværre ikke kvalificerede sig til finalerne, og sluttede som nr. 42.

I prefinalen måtte Nicklas afgive en enkelt plads og sluttede som nr. 4, mens Kevin Rossel blev nr. 21 og Slavko Ivanovic nr. 28.

Finalen blev en spændende affære. Nicklas Nielsen laver tilsyneladende en god start og er nr. 3 på første omgang de næste 15 omgange skiftes der placering mellem 3. og. 5. pladsen, på de sidste 5 omgange er Nicklas igen nr. 3 og på sidste omgang kører han i mål som nr. 2 et virkeligt godt ræs.

Som nævnt i indledningen bliver han efter præmieoverrækkelsen først tildelt førstepladsen efter en tidsstraf til nr. 1 og ryger derefter ned på en 8. plads da han selv får en tidsstraf på 10 sek. for at have haft et hjul uden for startlinien i starten.

Slavko Ivanonvic kommer i mål som nr. 21 mens Kevin Rossel desværre bliver diskvalificeret.

Peter R. Bøllingtoft eneste dansker i Mini klassen med 60 deltagere

Peter klarede sig igennem løbet med en 21. plads i tidtagningen, og var nr. 26 efter de 4 indledende heats – hvor han lykkedes med flotte placeringer som nr. 4 og 6 i to af heatene, men desværre sluttede de sidste to heats som nr. 14 og 20.

Han blev også nr. 26 i både prefinale og finale, men han har uden tvivl haft en meget lærerig tur til Italien.

Max Klinkby-Silver og Nicklas Nielsen med i kampen om de samlede topplaceringer

Efter weekendens resultater ligger Max Klinkby-Silver på en 2. plads i KF2 og Nicklas Nielsen på en 3. plads i KF3. Jonas Hansen ligger på en samlet 10. plads i KF2. Sidste afdeling køres den 7-10. oktober i italienske Castelletto Di Branduzzo. Du kan se alle resultater og følge løbende live på wskarting.com.

Scroll til toppen