Spændende race til Rotax Challenge i Vojens

116 deltagere og et omskifteligt vejr gav stor spænding om udfaldet af næstsidste afdeling af Rotax Challenge og DM. I DD2 stillede Ronnie Bremer op og vandt. Kasper H. Jensen, Nicolaj Nielsen og Alexander Lindberg tog sejren i de øvrige klasser.

Ronnie Bremer stillede op i sin egen Bremer Kart, og viste at han ikke har glemt at køre gokart, da han vandt DD2 finalen foran Mike Hansen og den nykårede Euro Challenge vinder Andreas H. Jensen.

Se billedegalleri fra weekendens løb på Facebook

33 deltagere i DD2 gav skarp konkurrence

Konkurrencen i DD2 blev understreget i tidtagningen, der blev vundet af Jan Andreasen foran tyske Andre Huber, Ronie Bremer, Mike Hansen og Ole Jenen. Andreas H. Jensen var nede som 9er i feltet, hvor der var 3/10 fra nr. 1 til 10.

Efter de to kval. heats var det dog Ronnie Bremer der holdt på pole, foran Dennis Ladefoged, Jan Andreasen, Andre Huber og Mike Hansen.

Ronnie lignede også en vinder i prefinalen, indtil han pludselig fik problemer med motoren og faldt tilbage i feltet. Jan Andreasen vandt prefinalen foran Mike Hansen og Andreas H. Jensen.

I finalen fik Andreas kørt sig i front, efter en tæt fight med Jan og Mike. Ronnie startede 6er, men fik sig hurtigt arbejdet frem i feltet, og fik også overhalet Andreas, som ikke kunne holde trit med Ronnie.

Med få omgange tilbage af finalen kom der dog ny spænding i løbet da det begyndte at småregne, hvormed banen blev meget glat. Andreas var oppe og presse Ronnie nogle gange, men Ronnie holdt stand og vandt heatet foran Mike Hansen, Andreas H. Jensen, Jan Andreasen og Peter Lundstrøm.

Mindst én af de kørere, der har vist at han kan blande sig i toppen af DD2 feltet havde ellers håbet meget på at regnen var startet inden finalen begyndte – han havde nemlig ved en fejl fået monteret de hårde slicks, man kører med i Mini klassen på til tidtagningen, og kunne derfor kun køre på regndæk resten af weekenden. Så hvis nogen er interesserede i et sæt billige dæk til Rotax Mini er jeg sikker på at Anders Elkjær har et sæt til salg…

Kasper H. Jensen vandt igen i Rotax Senior – og igen efter en tæt fight

Kasper H. Jensen startede lørdagen med at sætte tiden foran Nicolai Kristensen, Michael Markussen, Magnus Freck og Jannie Johansen.

Lørdagens ene kval. heat blev kørt i tørvejr, mens der til søndagens første kval. heat var stor tvivl om dækvalget. det endte med at ca. halvdelen af feltet kørte på regndæk mens den anden halvdel kørte på slicks. Det samme gjorde sig gældende i det andet kval. heat. I det første heat var det regndæk, der var det rigtige valg, mens det var lige omvendt i det sidste kval. heat. De kørere, der valgte regndæk i det sidste kval. heat fik dækkene ødelagt – og var derfor helt sikkert glade for at der ikke kom regn til finalerne.

seniorheat620.jpg

Her er Nicklas V. Olsen (23) og Kasper H. Jensen (351) på vej frem i feltet i et af de heat, hvor halvdelen af feltet var på slicks og halvdelen på regndæk – og hvor slicks dækkene var hurtigst. Med nr. 69 og regndæk er det Kristoffer Johansson.

Efter de to kvalifikationsheats var Jannie Johansen på pole efter en sejr og en 4. plads, mens Kasper H. Jensen holdt som nr. 2 efter en sejr og en 5. plads. Efter de to fulgte Magnus Freck, Michael Markussen og Søren Christiansen.

Prefinalen blev vundet af Nicolai Kristensen, efterfulgt af Jannie Johansen, Kasper H. Jensen, Nicklas D. Knudsen og Niklas V. Olsen.

Finalen blev en spændende affære, hvor Nicolai holdt sin plads i starten mens Jannie mistede bakkede lidt, og efter nogle omgange var nede på en 5. plads.  Kasper H. Jensen fik kørt sig i front efter nogle få omgange og Michael Markussen, der var blevet nr. 9 i prefinalen, startede som lyn og torden og kom hurtigt op på 2. pladsen.

Michael Markussen måtte dog tilbage i feltet igen, da han først blev overhalet af Nicklas D. Knudsen og senere af Jannie igen – så nu var det Nicolai Kristensens tur til at være nede som 5er.

Efter placeringskampen på de første 8-9 omgange var der en række omgange uden de store ændringer i toppen – Rækkefølgen var Kasper H. Jensen, Nicklas D. Knudsen, Jannie Johansen, Michael Markussen og Nicolai Kristensen.

Mod slutningen af heatet snuppede Magnus Freck 5. pladsen fra Nicolai Kristensen, som dog svarede tilbage på sidste omgang, og tog pladsen igen. Michael Markussen fik overhalet Nicklas D. Knudsen, men Jannie Johansen måtte blive bag Nicklas, så slutrækkefølgen i Rotax Senior blev:

1. Kasper H. Jensen
2. Michael Markussen
3. Nicklas D. Knudsen
4. Jannie Johansen
5. Nicolai Kristenen

Nicolai Nielsen var suveræn i Rotax Junior

Der var ingen, der kunne true Nicolai Nielsens førsteplads  Rotax Junior – han satte tiden og vandt samtlige heats. Bag Nicolai Nielsen var der til gengæld meget tæt figt om pladser. Nr. 2 i tidtagningen blev Christian Rahbek, som var fulgt af Jonas Lynge, Martin Andersen og Martin Høgh.

Efter kval. heatene var Nicolai  Nielsen stadig forrest med max. point. Herefter kom Martin Højgh, Frederik Jensen, Alexander Weiss og Martin Andersen.

Også Junior klassen var ramt af det skiftende vejr, så da prefinalen skulle i gang var flere af top-5 kørerne fra tidtagningen godt nede i feltet – f.eks. Christian Rahbek på 12. pladsen og Jonas Lynge på 15. pladsen.

juniorstart620.jpg

Nicolai Nielsen (48) er her ved siden af Christian Rahbek (78), med Martin Andersen (7) og Martin Høgh (6) på de efterfølgende pladser.

I prefinalen blev der igen byttet lidt rundt. Nicolai vandt foran Alexander Weiss, Frederik Jensen, Nicki Petersen og Martin Høgh. Christian Rahbek havde kørt sig frem til en 5. plads, mens Jonas Lynge bakkede og endte på en 20. plads.

I finalen blev der igen byttet lidt pladser bagved Nicolai. Martin Høgh tog 2. pladsen foran Martin Petersen, Nicki Petersen og Frederik Jensen.

Alexander Lindberg fortsætte også sin stime af sejre i forskellige klasser – denne gang i Rotax Mini

Det startede ellers ikke for godt for Alexander, der var nede som nr. 9 i tidtagningen, der blev vundet af Mathias Sponholtz, efterfulgt af Jonas Nielsen, Nicolaj Kandborg, Camilla K. Larsen og Christian Schandorff.

Første heat blev vundet af Nicolai Kandborg foran Jan Jønck og Alexander Lindberg, mens andet heat blev vundet af Mathias Sponholtz foran Jan Jønck og Casper Laursen.

I prefinalen vandt Nicolaj Kandborg foran Alexander Lindberg.

minigrid620.jpg

Her er startgridden til finalen i Rotax Mini, med Jan Jønck på pole og Mathias Lindberg som nr. 2.

Finalen gav sejr til Alexander Lindberg foran Jan Jønck, Mads H. Hansen, Nicolai kandborg og Carsten Laursen.

Du finder alle resultater på mylaps.com

Du finder galleriet på Facebook her

Scroll til toppen