Dansk succes i Sverige

Michael E. Christensen vandt Stora Pris løbet for KF2 i Göteborg. Ved samme løb blev Andreas S. Hansen nr. 3 i KF3, Jacob Kristensen blev nr. 5 og Thomas Krebs nr. 9.

Her er Michael E. Christensen til en afdeling af Tysk Mesterskab tidligere på året.

Der var 18 deltagere i KF2 til løbet på den kuperede bane i Göteborg den 13-14. september. Michael E. Christensen, Jacob Nørtoft og Kasper Didriksen startede tidtagningen som nr. 2, 6 og 16.

Efter to 2. pladser i kvalifikationsheatene, slog Michael til i finalen og vandt løbet foran Viktor Øberg og Felix Fröjd. Jacob Nørtoft kom ind som 4’er, og kørte hurtigste tid i finalen, men blev efterfølgende diskvalificeret. Kasper Didriksen sluttede som 10’er i finalen.

To Danske pokaler i KF3
Der var 34 deltagere i KF3, og en meget tæt konkurrence. Efter en halvdårlig tidtagning, hvor Andreas S. Hansen var bedste Dansker på en 11. plads, gik det fremad – især for Andreas og Jacob Kristensen. De sluttede finalen som hhv. nr. 3 og 5. Thomas Krebs sluttede på 9. pladsen, mens Kean Kristensen sluttede som nr. 17.

Her er KF3 kørerne til præmieoverrækkelsen:

1. Sergei Sirotkin
2. Matias Köykkä
3. Andreas S. Hansen
4. Marius Johann Nakken
5. Jacob Kristensen
6. Gustavo Menezes

Du kan se alle resultater påteam13.se

/Torben R. Gokartweb.dk

Scroll til toppen