EM for SKF aflyst – Nyt om U18 VM

Med kun 14 tilmeldte til EM for SKF er løbsserien aflyst. 13 producenter har tilmeldt deres chassiser til U18 VM – Tony, Birel og CRG er ikke iblandt.

EM for Super KF skulle have været afholdt over 3 afdelinger, men bliver nu aflyst på grund af for få tilmeldte – de pågældende løbsarrangementer vil dog stadig blive gennemført, da der også er planlagt løb for andre klasser end Super KF.

Præsidenten for CIK-FIA, Nicolas Deschaux udtaler i den forbindelse, at situationen giver stof til eftertanke i forhold til fremtiden for Super KF klassen. Han understreger, at han ikke anser det planlagte VM i Zuera, Spanien til september for truet. Han siger samtidig at han vil være ret fristet til at foreslå VM baseret på KF2 klassen, da denne klasse i forvejen er meget udbredt blandt de europæiske landeorganisationer, og derfor vil være et godt udgangspunkt for at tiltrække et stort antal kørere – herunder også privatkørere.

13 gokartmærker til U18 VM – de tre store er ikke med!
CIK oplyser, at følgende 13 mærker har tilmeldt sig, og accepteret retningslinierne for deltagelse i U18 VM:

Energy, Haase, Intrepid, Jesolo, Mach 1, Maranello, MS Kart, M-Tec, Parolin, PCR, Righetti Ridolfi, Sodi and Tecno.

Det kan undre, hvorfor Tony Kart, Birel og CRG ikke deltager – men mon ikke, jeg hører nogle bud på hvorfor i den nærmeste fremtid.

Datoer og baner for de 3 VM afdelinger i 2010

25. juli i Wackersdorf, Tyskland
29. august i Alcaniz, Spanien
3. oktober i Val d’Argenton, Frankrig

Tilmelding til U18 VM skal ske inden 1. april på cikfia.com.

Du kan læse den tidligere artikel om U18 VM her

Scroll til toppen