Ingen topresultater denne gang

Emma Weinreich gjorde International debut til Rotax Euro Challenge i Wakcersdorf. Foto: RGMMC.com

Lærerig weekend for Emma Weinreich

Som debutant på den internationale scene var det en svær opgave Emma Weinreich var kommet på i Rotax Junior klassen, hvor der var 47 kørere til start. I gennem træningerne gjorde hun hele tiden flotte fremskridt og var på nogle steder hurtigere end sine mere erfarne teamkammerater fra RS Competition.

I kvalifikationen blev det til 42. hurtigste tid, men hun var ikke langt fra en plads i top 34. Hun kom igennem sine kvalifikationsheat som nr. 21, 22 og 20, efter hårde kampe, og hvor hun stadig forbedrede sig konstant og kom bedre med på tiden. Resultaterne betød desværre en tur i Second Chance heatet, hvor de 6 første kom med i finalen. Emma skulle starte som nr. 17, så det var en rigtig svær opgave, der ventede og selv med flot kørsel og tætte fights lykkedes det desværre ikke at komme frem i feltet.

Finalen i Rotax Junior blev en sand gyser! Super tætte dueller hele tiden og til sidst skulle vinderen findes med målfoto, da der kun var 2/1000 som adskildte nr. 1 og 2!

Top 3 i Rotax Junior blev:

  1. Zak Fulk (GBR) – Tonykart
  2. Jack McCarthy (GBR) – Tonykart
  3. Alex Quinn (GBR) – CRG

Mortensen ramt at motorproblemer

Martin Mortensen havde kort op til løbet valgt at forlade Formula K teamet han ellers havde startet sæsnonen for, og vende tilbage til RS Competition, hvor han har kørte de sidste mange sæsoner. Skiftet så ud til at have givet pote, da Martin i flere træninger var med helt i toppen af tabellen. Dog døjede han en del med omdrejningsproblemer med motoreren som kostede tid, specielt i den hurtige del af banen.

martin-mortensen-euro3.JPG

I kvalifikationen kørte han sig ind med 24. bedste tid, bare 3/10 fra top 3. Dette blev der dog lavet om på til første kvalifikationsheat, hvor han havde super speed i karten og fik kørt sig frem en flot 2. plads. De to efterfølgende heats blev knap så gode, da han var indblandet i nogle større uheld og kom derfor kun i mål som 19’er og 12’er. Det var dog nok til en samlet placering som nr. 18 til pre-finalen. Her kørte han sig igen flot frem i feltet og sluttede som nr. 10. I finalen gik det også rigtigt godt, indtil motorproblemer igen begyndte at drille, og Martin tabte næsten 2 sekunder pr. omgang. Rigtigt ærgerligt og gav derfor en slutplacering som nr. 28.

Top 3 i Rotax Senior blev:

  1. Pierce Lehane (AUS) – Tonykart
  2. Sam Marsh (GBR) – Alonso
  3. John Stewart (GBR) – Tonykart

Du kan finde alle resultater og se billeder på www.rotaxmaxeurochallenge.com.
Følg desuden også med på facebook – Rotax Max Euro Challenge

Scroll til toppen