Nyck De Vries ny Europamester i KF3

Top 3 ved EM for KF3 blev Nyck De Vries, Carlos Saintz og Danil Kvyat. Andreas S. Hansen blev nr. 14, mens Christian Sørensen desværre ikke kom med i finalerne.

Her er Nyck De Vries, Carlos Sainz og Dani Kvyat på podiet til EM finalen i spanske Zuera. Nr. 4 og 5 blev Raffaele Marciello fra Italien og Victor Colome fra Spanien.

Både Andreas S. Hansen og Christian Sørensen havde ellers farten til at være med lidt længere fremme end det lykkedes dem at slutte.

Andreas kvalificerede sig som nr. 28, med placeringer som nr. 5, 6, 14 og 31 i sine fire kvalifikationsheats.

Christian Sørensen blev nr. 35, og blev derfor ikke blandt de 34 deltagere i finalen. Christian blev nr. 5, 6, 22 og 29 i sine kvalifikationsheats.

Aaro Vainio i spidsen for EM i Super KF
Den unge finne, tog overraskende sejren i 2. afdeling af EM for Super KF, som blev kørt i Zuera samtidig med EM for KF3.


Her er Aaro Vainio på podiet sammen med nr. 2 og 3 ved 2. afdeling – de to englændere Oliver Rowland og Jason Parrot.

Stillingen i EM for Super KF efter de første to afdelinger er

1. Aaro Vainio, FIN, Maranello / Maxter
2. Jason Parrot, UK, Birel / Parilla
3. Manuel Renaudie, F, Gillard / Parilla
4. Simo Puhaka, FIN, PCR / TM
5. Oliver Rowland, UK, LH / Maxter

Du kan se alle resultater fra EM på cikfia.com

Scroll til toppen