Så går vi igang – WSK Master 1. afdeling

Årets første løb står på hæld. I weekenden skydes 1. afdeling af WSK Masterseries nemlig igang. Dette vil foregå på den italienske bane La Conca.

Callum Ilott der sidste år vandt WSK Master series i KF3. Foto: KSP.fr.

Årets første løb står på hæld. I weekenden skydes 1. afdeling af WSK Masterseries nemlig igang. Dette vil foregå på den italienske bane La Conca, og her er to danskere til start. Kevin Rossel, der i 2013 har skrevet kontrakt med LH Racing, og Nicklas Nielsen der fortsat kører for Kosmic.

For nylig foregik den kollektive test op mod sæsonstart også på La Conca. Her var en masse kørere tilstede for at teste grej, og deriblandt også Nico Rosberg. Rosberg var med for at udvikle for Chiesa Corse, hvor Nyck De Vries også kom forbi. Alle er tændte på at komme igang efter den lange vinterpause, og i weekenden går det altså for alvor igang.

I KF (tidligere KF2) er 49 kørere til start – og heriblandt Kevin Rossel og Nicklas Nielsen. I KF Junior (tidligere KF3) er der 67 kørere. 60 Mini består af 60 kørere og KZ2 af 35 kørere.

Kevin_Rossel_Face

Kevin Rossel er som sagt skiftet til LH Racing Teamet, og her skal han køre i team med Igor Walilko. Det bliver spændende at følge Rossel hos teamet, hvor han forhåbentlig finder synergien med sin gamle motortuner KVS. Vi håber han finder sig til rette, så vi får ham at se på toppen igen – hvor han hører til.

nicklasnielsen_kosmic.jpg

Nicklas Nielsen der efterhånden et blevet et anerkendt navn i den internationale kartverden, fortsætter sit flotte arbejde hos Kosmic teamet. I år skal han køre i team med den meget rutinerede Armand Convers – og alt tyder altså på at Nicklas Nielsen er et af de største navne for 2013-sæsonen!

Udover de to skarpe danskere som stiller til start, kan navne som: Tom Joyner, Lance Stroll, Ben Barnicoat, Dorian Boccolacci, Kevin Lavelli, George Russell og Callum Ilott nævnes.

Tidtagning køres fredag d. 1. Februar fra ca. kl. 12:40 hvor KF Junior starter. Se tidsplanen her.

WSK Masterseries kan følges live her.

Scroll til toppen