Søndagens Ungdoms Cup aflyst

Asfalten på banen i Søndersø var blevet så ødelagt efter fredagens træning og lørdagens løb, at søndagens løb måtte aflyses. Mike S. Hansen, der suverænt vandt Pop 1, og dermed udbyggede sin føring i det samlede resultat var nok en af dem der var mest ked af situationen.

Her er Mike S. Hansen efter prefinalen, som han vandt i sikker stil på den svære bane.

Man kommer ikke uden om, at Søndersø har nogle rigtig dygtige ungdomskørere, og at de også er gode på hjemmebanen blev understreget da Mike S. Hansen, Mathias Lehrmann og Jannick Nielsen tog sig af de 3 første pladser i 3. afdeling af DASU Ungdoms Cup for Pop 1.

Allerede under fredagens træning kom der store huller i den nye asfalt på banen i Søndersø. Hullerne blev forsøgt lappet til om lørdagen, men skaderne var så store at dommer og løbsledelse besluttede at aflyse søndagens løb. En beslutning, der efter de flestes mening var helt rigtig, selv om det var meget ærgerligt for både klubben og de mange kørere og mekanikere, der havde sat weekenden af og var klar til at fortsætte racet.

Den ødelagte bane var med til at gøre løbet ret dramatisk, med mange afkørsler i alle klasser. De få kørere, der formåede at styre uden om de værste problemer har helt sikkert fået et forspring fra flere af de nærmeste konkurrenter i den samlede stilling.

I Formel Junior var topplaceringerne som følger:

1. Nicolas Beer
2. Jonas Hansen
3. Kean Kristensen

I Pop 2 var der kun 9 deltagere. Jonas Kragekjær vandt løbet, men jeg fik ikke noteret nr. 2 og 3.

I Cadetti var der 10 deltagere. Her var top 3 som følger:

1. Niklas Nielsen
2. Frederik Schandorff
3. Emil L. Andersen

Du kan se billeder fra løbet på www.gokartfyn.dk

Scroll til toppen