Talentudvikling: Bruttotruppen 2014 er klar

DASU og Team Danmark har endelig udtaget bruttotruppen for talentudvikling i bane- og kartsport. 10 nye kørere er indplacerede.

Foto: Janni Storm

DASU og Team Danmark har endelig udtaget bruttotruppen for talentudvikling i bane- og kartsport. Lørdag den 25. januar blev dette års program officielt skudt i gang med årets første samling for de udvalgte talenter i aldersgruppen 13 – 15 år.

Nye indplacerede på det “såkaldte Niveau 3” var sammen med forældre mødt frem til Idrættens Hus i Brøndby, hvor der ventede en dag med en introduktion, opstart af programmer, fysisk test m.v.

Konceptet bagved handler om, at der hvert andet år optages en ny gruppe af talenter fra kartsporten til et to-årigt program, der giver deltagerne en “grunduddannelse” indenfor en række vigtige områder. Her tænkes primært på fysisk og mental træning, køreteknik samt karriererådgivning. Men også områder som anti-doping, ernæringslære, sponsorsøgning og skadesbehandling berøres.
Efter det toårige forløb rykker de bedste videre til “Niveau 2”.

Til bruttotruppen (Niveau 3) 2014 er udtaget følgende:

  • Lasse Karlshøj
  • Valdemar Risom
  • Cato Poulsen
  • Christian Lundgaard
  • Jan Jønck (Formel Ford)
  • Nicolaj Kjærgaard
  • Casper Røes Andersen
  • Emil Dose
  • Marcus Bay Lange
  • Mads Emil Hansen
  • Daniel Lundgaard (forlænget)
  • Andreas Jochimsen (forlænget)


Ovennævnte kørere er udvalgt udfra 2013 sæsonens projekt: DASU Race Academy. Her er kørerne blevet bedømt og undervist af landstrænerteamet sammen med Porsche-køreren Michael Christensen. Foruden ovennævnte, har Andreas Jochimsen og Daniel Lundgaard fået forlænget deres indplacering på “Niveau 3” med et år.


Team Danmarks program for supertalenter

  • Nicklas Nielsen
  • Nicolai Sylvest


Programmet i år inkluderer seks samlinger indenfor hver af kategorierne fysisk træning samt mental træning. Hertil kommer en eller flere køretekniske samlinger forud for internationale løb.

04-03_Dasu_talenttrappe.gif
Scroll til toppen