WSK Final Cup i weekenden

Årets sidste WSK løb køres i weekenden på Castelletto banen (7 Laghi) i Italien. Her er fire danskere til start. Nicklas Nielsen og Kevin Rossel i KF, Nicolai Kjærgaard i KF Junior samt Noah Watt i 60 Mini.

På fotoet ses Dorian Boccolacci der i år blev mester i begge WSK serier, samt KZ2 Super Cup. Foto: KSP.fr

Det forventes at blive en fed sæsonfinale for mere end de 170 kørere der deltager i WSK Final Cup på Castelletto i den kommende weekend d. 1.-3. November. En velkendt bane, som tidligere på året også afholdte en afdeling af WSK Masters. De bedste kørere fra klasserne 60 Mini, KF Junior, KF og KZ2 skal dyste om sæsonen sidste WSK pokaler. Selvom dette løb faktuelt er WSK sæsonens sidste, så er løbet for de fleste nærmere end indikation og hultagen på 2014 sæsonen der venter forude. Nogle af dem der allerede har lavet nye aftaler er i KZ2 hvor Jonathon Thonon bl.a. har skrevet kontrakt med Praga, samtidig har Mirko Torsellini indgået samarbejde ART GP, hvor begge kørere starter deres nye samarbejde netop i Castelletto.

26 kørere er i alt tilmeldte i KZ. Det er bl.a. Davide Fore og som tidligere nævnt Thonon og Torsellini der er blandt de hårde og erfaringsrige. 53 kørere er tilmeldt i 60 Mini, hvor der er rigtig mange af de små der er sultne efter succes og pokaler. I KF er 35 kørere til start, og udover de to skarpe danskere Nicklas Nielsen og Kevin Rossel, så er Dorian Boccolacci klar til at forsvare begge sine WSK-titler. Luca Corberi betegnes også som en af de farlige i KF, eftersom han netop vandt afdelingen på banen da der tidligere på året blev kørt en afdeling af WSK Masters. For KF Junior er der hele 71 kørere med, hvor Nicolai Kjærgaard kører med for det danske TK Racing-team. Han skal ud og fighte mod kørere som Sitnikov, de to Lorandier, samt Ticktum og Norris der må betegnes som nogle af de allerbedste klassen har.

Husk at følge med i weekenden!

Tidsplan for weekenden findes her.

Livetiming findes her.

Samtidig kan det også nævnes, at årets helt store klimaks nærmere sig med hastige skridt. Vi nærmer os nemlig snart anden, sidste og altafgørende afdeling af VM, som skal udspille sig i Bahrain d. 23. November!

Scroll til toppen